Et lille mesterværk – med en livsbekræftende historie om døden

”Ud med Knud” musikalsk familieforestilling. Co-produceret af: Holbæk Teater og Teatret FAIR PLAY. Set i Vejle Musikteater, den 5. oktober 2020

Anmeldt af Vibeke Hansen – Kulturleben.dk

 

 

 

Der var engang et barn. Der har naturligvis været mange børn, så mange at man kan komme i tvivl om der er en plan med dem alle. Det burde ellers være en regel: at der altid er én, som passer på hvert eneste barn i hele verden. Sådan er det ikke. For så ville livet måske ikke være livet”.

 

Med de ord byder Albert Stein Ankerstjerne og Maria La Cour os velkommen i Jacob Gade Salen på Vejle Teater til dramatiseringen af Jesper Wung-Sungs anmelderroste roman ”Ud med Knud”.  Scenografien er minimalistisk, hovedsageligt bestående af hvide stativer, men den fungerer optimalt og anvendes med en naturlighed, fantasi og indlevelse, så man aldrig er i tvivl om hvorvidt den er hospitalsseng, endda med elektrisk løft af hovedgærdet (hvilket må kræve gode mavemuskler), gyngestativ, mole, vindue eller klatretræ.  

 

Der er ikke altid én, der passer på hvert eneste barn i hele verden, for William er syg, meget syg. Han har kræft og han savner sit liv som helt normal dreng, og at andre behandler ham som sådan.  Men ingenting er normalt. William må blive hjemme fra skole og undvære kontakten med sine venner.

Heldigvis har William så  Knud, sin hemmelige ven og følgesvend, som han uvægerligt har et noget ambivalent forhold til.

Knud er nemlig ”det hvide skidt”, der helt bogstaveligt kaster rundt med Williams røde blodlegemer, og overtager styringen i hans liv.

Men Knud er også underholdende, sjov, og stærk. En rigtig supermand i bedste Buzz Lightyear stil. Der er ikke det spændende eventyr han ikke har oplevet, det sted han ikke har været, i både fortid og nutid og storskrydende praleri er en af hans spidskompetencer. Hans røde handsker er ikke fløjlshandsker, som dem alle andre går rundt med, og i ham finder William det modspil han savner fra alle andre.

William vil gerne være en normal dreng igen, så Knud kan sagtens lokke ham til at klatre op i høje træer og kaste sten igennem andre folks vinduer. For det er jo det rigtige, normale drenge gør. Og når man er syg, slipper man til Williams frustration afsted med det.

Knud er nok Williams ven, men en af den slags, som han både søger og kæmper for at slippe af med. For det er faktisk ikke særlig sjovt, når det er sygdommen, der er supermand i ens tilværelse.

 

Michael Slebsager har rollen som William, og med sin spinkle fremtoning og stærkt mimiske udtryk, rammer han os rent og kommer langt ud over scenekanten i det forløb, vi er vidner til, i en kræftsyg drengs liv.  I ord, holdning og mimik lader han os se det virvar af følelser og tanker, der bor i William, uden at det bliver overdramatisk eller for rørstrømsk.  Døden lurer eller retter springer rundt i hans liv, ikke som en skygge, men som en knaldrød supermand, der gang på gang kalder på latteren over sine skøre påfund, og ham må han forholde sig til, både når han accepterer hans tilstedeværelse og når han kæmper for at slippe af med ham.

 

Janus Elsig er en fabelagtig Knud. Iført rødt joggingtøj og i højt tempo svinger han sig som en anden akrobat rundt i stativerne på scenen. Han er sej, fræk, drillesyg, ignorant, irriterende og charmerende på samme tid og vi forstår godt at William vil af med ham, samtidig med at han er fascineret af ham, og faktisk savner ham når han er væk.

 

Knud er nemlig blevet en del af William, han er med til at definere ham og gøre ham særlig og interessant.

Uden Knud er William jo bare William.

 

Rollerne som de bekymrede forældre, der i deres omsorg bliver for overbeskyttende, for servile, for opofrende, for overdrevent, falsk klingende, muntre og for lidt sig selv og aldrig skælder ud som de ville gøre hvis William var en normal, rask dreng, spilles af Albert Ankerstjerne og Maria La Cour.  Og de gør det, så vi både krummer tæer over deres pinlighed, og smiler af deres kejtede og gennemskuelige forsøg på at holde en glat overflade, samtidig med at vi føler dybt for dem. For vi ser hvor gerne de vil give William så normal en tilværelse som muligt og dermed gør det stik modsatte, og hvor meget de prøver at skjule bekymringen og holde modet oppe, både hos sig selv og deres søn, med det resultat at han naturligvis føler sig endnu mere anderledes og i afstand fra verden. For sådan plejer far og mor ikke at være. 

 

Albert Ankerstjerne og Maria La Cour spiller også rollerne som læger og sygeplejersker, den kræftsyge ven Emil, den seje legekammerat Sebastian og den søde Katrine, som både kan sætte alt i gang og i stå, og endda få William til helt at glemme Knud, men også få ham til at kalde på ham igen når kærligheden gør ondt fordi Katrines interesse kun bunder i, at det er sejt at have en syg kæreste.

 

Adidas joggingtøj er en gennemgående dresscode i stykket. En lille genial finte, for intet kan som joggingtøj være både energisk og virkelystent, behageligt og en totalt udflydende, energi- og charmeforladt campinghabit og når der samtidig er tænkt bl.a. i håbets grønne farver og i rødt, som blodets og kampens symbol, går også det op i en højere enhed. Og hvorvidt far er glad eller ej, kendetegnes naturligvis ved hvor spraglet hans slips er.

 

De 4 skuespillere skaber med varme og med deres evne til formidling af følelsesspektret en helstøbt, ofte poetisk, troværdig historie med munter alvor, og selv om hovedemnet er så seriøst, som det kan være,  så er historien om William og Knud først og fremmest livsbekræftende.

 

Ud med Knud er et lille mesterværk, og målgruppen er det unge publikum, hvilket var tydeligt i salen, men det har bestemt også relevans for de unge, der er blevet ældre.

 

For inden i os alle, bor der et lille barn, der skal lære at dø

 

 

 

Medvirkende.

Michael Slebsager, Janus Elsig, Maria La Cour, Albert Stein Ankerstjerne

Dramatikere: 

Leiv Arne Kjøllmoen, Henriette Vedel,

Instruktør: 

Leiv Arne Kjøllmoen og Robert Parr

Scenograf- og kostumedesigner: 

Lisbeth Burian

Skrædder og rekvisitør: 

Helle Birkholm

Komponist: 

Sanne Graulund

Lyddesigner: 

Erik Christoffersen  

Foto

Mie Neel