Terningen er kastet – Hvad nu hvis?

”Terningekvinden” -Samproduktion mellem Sort/Hvid og Teater Momentum.

Set på Teater Momentum, den 27. november 2020.

Anmeldt af Vibeke Hansen – Kulturleben.dk

 

 

Hvad nu, hvis alle valg i livet, bestemmes af et terningekast?

Hvis antallet af øjne er lige, bliver du hvor du er og hvis ulige, forlader du det og begiver dig ud i verden og lader tilfældighederne råde.

 

I Jean-Paul Satres roman ”Terningerne er kastet” fra 1947, får hovedpersonerne, i døden, chancen for at ændre det valg, der førte til deres endeligt, dog med det aber dabei, at de vender tilbage til livet, med den samme bagage, og ender samme sted. Er vi så fastlåst i det liv vi lever?  l ”Terningekvinden” leges med tanken om at fremadrettede valg, skal afgøres ved terningekast, så de potentialer og de mange personer, som vi alle har indeni kan sættes fri og via det uventede bryde den daglige trummerum.

Allerede i Teater Momentums stemningsfulde foyer, mødes vi af tilfældighedernes terningespil. Min ledsager og jeg er selvfølgelig med på legen og kaster os ud i det. Ifølge terningerne skal vi hhv. drikke os stive i baren inden forestillingen og græde under hele forestillingen. Vi må indrømme at vi ikke kan honorere nogen af delene. Vi var lidt sent fremme og forestillingen giver ingen grund til tårer, tværtimod. I baren kan vi igen slå med terning om hvad vi skal have at drikke. Det bliver til 2 Momentum pils og en gin&tonic, som vi tager med ind i salen. Også her er konceptet gennemført. På hver stol ligger der en terning, en blyant (med påskriften ”Hvem vil du være i dag”) og en strimmel papir, hvorpå vi skal skrive hvad vi vil gøre, hvis vi slår et givent antal terninger. Vi udfylder det, og er dermed allerede godt klædt på til at blive inddraget i forestillingens ideunivers.

I drejescenens hamsterhjul, lever hovedpersonen Lucia (Malin Rømer Brolin-Tani). I forventningernes og den almene opfattelses livs lys har hun en perfekt tilværelse. Hun har gjort karriere som psykolog, har en god mand, en sød datter og et dejligt hjem. Der er velordnet morgensex, der ofte afbrydes af datteren. Der er jobbets dagligdag, med de evigt tilbagevende patienters problemer, der er forudsigelige hyggeaftner med vennerne med lige så forudsigelige samtaler om forudsigelige emner. Der er intet nyt under solen.

 

Mens scenen drejer rundt, følger vi Lucias dagligdag som hustru, mor og psykolog, hendes mand, der har styr på det hele inkl. madlavningen, undtagen når han er fuld, den stort grinende, tjekkede psykologveninde og den pertentlige rengøringshjælper, der udfører alle opgaver i lattervækkende korrekte arbejdsstillinger.  På intet tidspunkt henvender skuespillerne sig til hinanden. Al samtale imellem dem foregår henvendt til publikum, eller til kameraerne, der er placeret i hvert rum på drejescenen, samtidig med at den i igangværende samtale vises på storskærm over scenen, stadig med fokus på henvendelse til kameraet.  Alt er et spil for galleriet, et overfladisk glansbillede, hvor alle spiller den livsrolle, de har fået tildelt, uden nuancer. Det er genialt udtænkt og virker helt efter hensigten.  

Ensformigheden og den monotone, udflydende gentagelse, udspilles i takt med at scenen drejer hurtigere og hurtigere rundt, indtil Lucia står af for at lade terningerne råde, og dermed sætter hjulet i stå.

Hun begynder at lade terningerne bestemme hvad der skal ske. Trygheden sættes over styr og mens Malin Rømer Brolin-Tani bliver på scenen og med nærværende publikumskontakt styrer terningespillet, begiver Johannes Lilleøre, Joachim Bach Rosendal og Amalie Drud Abildgaard sig ud i bylivet, hvor vi på storskærmen følger deres forskellige udgaver af Lucia.  Ud fra forudbestemte scenarier, forslag fra publikum og nogle af de valg, vi har noteret på de udfyldte sedler, udfordres Luciaerne til forskellige handlinger. Hendes mange indre personer og muligheder på godt og ondt, personificeres med lige dele alvor og sjov af de 4 skuespillere, samt tilfældige personer, de møder på gaden.

 

Det giver nogle spændende og sjove situationer, også for de mennesker, der i gaderne og omkringliggende forretninger dermed inddrages i historien. Blandt publikum giver det anledning til latter og også forargede udbrud over de to personer, der vælger at ignorere Amalie Drud Abildgård, da hun efter et ”sammenbrud” over manglende hjælp til at finde fodcreme, ligger på gulvet i en forretning.

Det må for skuespillerne være voldsomt grænseoverskridende, så meget stor cadeau til deres evne til at gribe de helt spontane situationer og leve sig ind i de roller de får tildelt, både på scenen og ude i bylivet.  Det er medrivende debat- og totalteater. Enkelte scener bliver lidt søgte, men overvejende er det overbevisende og flotte præstationer. Ingen tvivl om at vi er i selskab med 4 talentfulde skuespillere.

Det er nytænkende, uventet, sjovt, legende og underholdende, og vi elsker det, men de store konsekvenser, man kunne forestille sig kunne resultere i terningespillets tilfældigheder, fortaber sig lidt i improviseringen ude i bylivet, hvor der på så kort tid, skal gennemleves en del valg. Til gengæld kan den fantasi det hele sætter i sving, som kompensation sætte tankerne på himmelflugt.

Terningerne og publikums valg, vil i hver forestilling, give skuespillerne forskellige udfordringer. Man burde nok se ”Terningekvinden” mere end en gang, så måske skulle terningen kastes. Bliver det lige, køber vi billet til en anden aften, bliver det ulige, lader vi denne udgave tale for sig selv, hvilket den også sagtens kan, ikke mindst i kraft af, at den ikke har noget endegyldigt facit.

Konceptet er genialt og William Lippert har med sin fortælling om ”Terningekvinden” skabt et af de stærke teaterstykker, der sætter sig fast i en og åbner dørene til en masse eftertanker omkring det liv vi lever, de veje vi går, de livsvalg vi mere eller mindre bevidst har taget og også de valg, vi ikke tager, om vi ved tilfældige terningekast kunne ændre livet, eller blot skabe en anden form for hamsterhjul.

Stadig ramt i den eftertanke, kaster jeg for sjov en terning for antal stjerner. Det blev en 4´er, men heldigvis behøver vi ikke altid lade tilfældighederne og terningens øjne råde. Det ville være uretfærdigt efter en oplevelse af så genial karakter. Så jeg overruler terningerne denne gang og siger 5.

 

 

Medvirkende 

Malin Rømer Brolin-Tani, Johannes Lilleøre, Joachim Bach Rosendal (Studerende, Den Danske Scenekunstskole), Amalie Drud Abildgaard(Studerende, Den Danske Scenekunstskole)

Ide 

Christian Lollike 

Iscenesættelse 

Sigrid Johannesen

Manuskript

William Lippert + holdet 

Scenografi

Marie Chemnitz

Lysdesign

Morten Kolbak 

Videodesign 

Søren Knud Chjristensen

Lyddesign

Kiki Maja Skovmand (Studenrende, Den Danske Scenekunstskole)