Skønheden og Udyret griber med magi og ægte følelser
”Skønheden og Udyret” på Odense Teater – Odeon.
Den 19. december 2019
Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk
”Skønheden og Udyret” findes efterhånden i rigtig mange udgaver, både på film og teater, og Odense Teater har to muligheder med denne opsætning. At vælge at lave en drivende sentimental Disney udgave som rigtig mange håber på i salen med deres forventningsfulde børn ved siden af sig, med juleknas i posen og eventyr i blodet. Børnenes referencer er jo netop både den animeret Disney udgave samt den nylige spillefilmsudgave fra 2017 med et stjernecast med f.eks. Emma Watson fra Harry Potter serien, Dan Stevens vores høj elsket Matthew fra Downton Abbey samt Kevin Kline og Ewan McGregor som ikke kræver nogen præsentation.
Det er den sikre udgave.
Den anden er at påføre det franske eventyr flere lag, eksperimentere med skabelonen og derved, meget modigt, ændre på de forventninger som vi alle har. Midt i denne juletid hvor vores sentimentalitets niveau er på det højeste, kan det påføre katastrofale følger og en thumani af krænkede forældre. Det ved jeg endnu ikke om det gør. Men i min optik gør det absolut ikke og heller ikke hvis vi fornemmer publikums reaktioner, både fra børn og voksne på premieren den 19. december.
Fordi Odense Teater og instruktør Kamilla Bach Mortensen vælger heldigvis den sidste model og tusind tak for det.
I den magisk verden med en spændende kabaret scenografi præsenteres vi for det falleret gøglerpar Pink og Cecile fremragende spillet af Kristoffer Helmuth og Signe A. Mannov. Pink er en spændende krydsning mellem Mad Hatter fra ”Alice i eventyrland” og konferencieren i musicalen ”Cabaret” og Cecile er prototypen på den trylleassistent som vi har set igennem en menneskealder. Men heldigvis er Cecile ikke lige så diskret som sine forgængere. Hun kræver opmærksomhed, hun vil ses og synge og smukkest af alt, hun vil elske og elskes. Hvis man ser bort fra Kristoffer Helmuths unikke og fabelagtige karriere kunne man fristes til at påstå at dette her er hans hidtil hotteste og mest vidunderlige præstation i scenerummet. Men han bjergtager jo hver gang og vi fristes til at kræve det uopnåelige i hans nærvær. Men pudsigt nok så får vi det også hver gang. Imponerende.
Signe A. Mannov er dubleant i rollen som Cecile, men det foruroligende er, at hun ER Cecile. Farverig, fabulerende, flamboyant, fræk og fysisk forførende. Et festfyrværkeri af artisteri, følelser og fantastisk skuespil. Pink og Cecile får tempoet op i særklasse hver gang de betræder scenen og jublen vil ingen ende tage i salen som de til tider inddrager så det også bliver interaktivt teater. Samtidig gør makkerparret sammen med Kaninen brug af et effektfuldt skyggespil som både fungerer og skaber poesi i rummet.
De er historiens fortællere og i deres selskab kan det hele kun lykkedes. Og det gør det.
Fordi efterfølgende bliver vi præsenteret for insektmusikeren Anders Ortman, Faderen, igen spillet genialt af fantastiske Klaus T. Søndergaard, Søsteren Lettice og Kaninen spillet med stor akkuratesse af Kimmie Liv Sennov, både med kant, humor og skæv tilgang. Speciel er aftenens juleindslag genial hvor Kaninen synger ”Joyeux nöel” (Glade Jul) som en sexet Marilyn Monroe. Et birollegalleri som i den grad løfter helhedsindtrykket.
Men hvad nu med Skønheden og Udyret? De skal på alle niveauer leve op til det stærke cast vi indtil nu er blevet præsenteret for.
Midt i alt artisteriet, humoren og div. farverige og magiske indslag toner Cecilie Gerberg og Nicolai Jandorf frem i universet som Skønheden og Udyret (Det hedder de, ret genialt, i denne opsætning) og leverer en endnu uset genre i aftenens vidunderlige opsætning. Nemlig ægtheden, de rene følelser og kærligheden i sin mest oprigtige form.
Cecilie Gerberg spiller Skønheden med en naturlig og fanden-i-voldsk anti-Disneyform som klæder det gamle eventyr på alle måder. Med sin tilgang til opgaven levere Cecilie stykket nye og spændende dimensioner som vi har brug for midt i den dejlige lallende julehygge. Med en flot balancerende finfornemmelse, leverer Cecilie både sødme, frækhed, legesyge og nysgerrighed, og når kærligheden opstår i hendes bevidsthed bliver det en rørende og hudløs oplevelse.
Som Udyret udstråler Nicolai Jandorf både den rigtige maskulinitet og kropslighed som rollen kræver. Det kræver virkelig stor kunst at skulle fange en ung kvindes kærlighed og erobre hende, når man er klædt ud som et monster. Men når Udyret spørger; ”Vil du kysse mig? Vil du gifte dig med mig? Vil du elske mig?” så sidder en granvoksen anmelder med tårer i øjnene og en klump i halsen, for hvor gør Nicolai Jandorf det gribende og ægte. Vi forstår godt at Skønheden forelsker sig i Udyret fordi han er både dragende, smuk og farlig i hele sin fremtoning. Derimod bliver han for finpudset når han toner frem til sidst som prins i blå fløjlshabit og slikhår. Det billede vi får af Phillip (Udyrets navn) er mere rå og upoleret ud fra Udyrets lækre udgave. Men Nicolai Jandorf er en stor gevinst for forestillingen og ingen tvivl om at det farlige og dyriske vinder når de renlivede kærlighedsfølelser lever i sin mest oprigtige form.
”Skønheden og Udyret” er helt sikkert årets bedste bud på en familieforestilling. For her stimuleres både voksne og børn, og forestillingen falder på intet tidspunkt i fælden med at imponere, fabulere at den er andet end det den er eller fedte for børnene med glamour og sukkersøde indslag. Den møder dem både i øjenhøjde med samtidig med respekt og med en spændende intelligent fornemmelse for eventyrets mange muligheder.
Bearbejdet af Lucy Kirkwood og Katie Mitchell
Oversættelse og iscenesættelse Kamilla Bach Mortensen
Scenografi og kostumer Helle Damgård
Komponist Anders Ortman
Lysdesign Elroy Villumsen
Lyddesign Daniel Fogh og Anders Ortman
Forlag: Colombine Teaterförlag
Medvirkende
Signe A. Mannov (dubleant) Cecile
Kimmie Liv Sennov Lettice (Skønhedens søster) / Kanin
Insektorkesterleder samt diverse instrumenter Anders Ortman
Stemmer:
Kogebog: Peter Høgsbro
Astronomi bog: Amanda Bøgestrøm Isaksen
Killingebogen: Anders Skov Madsen
Tankesnupper: Barnestemme 1: Anders Skov Madsen | Barnestemme 2: Amanda Bøgestrøm Isaksen