Listig svindlerfilm med Tarantinotræk på sydkoreansk
”Parasite” – Panorama – Fredericia den 11.januar 2010
Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk
Familien Kim lever i slum i en storby i Sydkorea. De lever som samfundets tabere i en fugtig, usund og ucharmerende kælderlejlighed med vinduet ud mod gadens slum og fulderikker som oftest urinerer op ad deres vindue, symbolsk for at understrege deres usselhed og magtesløshed. Det eneste som er ophøjet i den lille lejlighed er familiens toilet som er sat op på et plateau på badeværelset, naturligvis pga. kloaksystemet i kælderen.
Men til sidst forstår man hvorfor scenografen har valgt denne lille finesse. Når gaden til sidst rammes af et monsunskybrud, et lille praj til klimakrisen, som lægger hele gaden under vand inkl. familien Kims kælderlejlighed, eksploderer toilettet med lort, slam og kloakvand som et klamt jordfarvet festfyrværkeri. I 40´erne beskrev absurdisterne i deres dramatik håbløsheden som menneske og billedligt at livssituationen var at stå i lort til halsen men også at, på trods af den ubarmhjertige situation, bevare håbet.
Og midt i al håbløsheden bevarer familien Kim også håbet. Hvor de i fattigdom næsten mangler alt, rummer den lille familie på trods af alt, modet, håbet og i den grad opfindsomheden. Dog er de, meget moderne set fra manuskriptforfatteren, afhængige af Wi-fi og nutidens tablet overforbrug. Uden den kan de ikke forske i muligheder, svindlemål eller manipulerer med dokumenter og deres medmennesker. Anslaget i filmen viser en desperat familie som leder efter internetadgang i lejligheden ved at misbruge andres dyrekøbte internetindkøb.
Filmens tematik er set før og i mange afskygninger, og i starten havde jeg en flad fornemmelse af ”Familien Gyldenkål” på sydkoreansk. Men langsomt og snigende bevæger filmen og handlingen sig frem mod et mål som ender med at filmen skal kategoriseres som, ikke mindre end genial. Filmens drive og hudløse ægthed som samfundskritiske og socialrealistisk manifestation rammer plet. Imellem associationer hvor tankevirksomheden bevæger sig omkring f.eks. Tarantinos ”Once Upon a time in Hollywood”, Jean-Pierre Jeunets ”Den fabelagtige Amélie fra Montmartre” eller en hvilken som helst film af Mike Leigh må filmens kvalitet siges at fungere optimalt når selskabet af andre film i denne verdensklasse sammenlignes med ”Parasite”.
Familien Kim er på ingen måde ucharmerende i deres trang til svindel, det er ganske enkelt en nødvendig livssituation. En overlevelses mekanik som man som tilskuer både forstår og sympatiserer med langt hen ad vejen.
Da sønnen Kim Ki-woo spillet troværdig og charmerende af Choi Woo-shik får muligheden for at undervise rigmandsdatteren Park Da-hye i engelsk, mødes to verdener og porten til mulighedernes land åbnes for familien Kim. Det ville være en hån mod en god film at fortælle om den videre handlingsforløb, hvilket ikke kan gøres uden en hel hær af spoilers, så det vil jeg undlade.
Men stærkest i min bevidsthed og oplevelse er Song Kang-ho som spiller Kim Ki-taek, faderen i familien Kim. I hans rolle i svindelkomplottet får han pludselig mulighed for at reflektere omkring sin livssituation og ydmygelsen bliver, for ham, total da han overhører at rigmandsfamilien Park altid kan lugte ham i huset. Stanken af fattigdom hænger ved ham og lige som dem, som er nødt til at tage undergrundsbanen, hænger den specielle odør som et belastende sansetæppe hen over de rige. Samtidig bliver han i sin under dog rolle stillet over for nogle total umenneskelige valg hvor han klædt ud som indianerhøvding skal stimulere familiens Parks overforkælet søn imens hans egen familie smuldrer for øjnene af ham. Mange stærke og rørende optrin som udsætter Ki-taek, faderen i familien Kim, for den total udslettende ydmygelse. Song Kang-ho har både den stolthed, patos og utrolig stærke udstråling som rollen kræver og hans deroute flytter ind i os og bliver siddende meget længe i bevidstheden efter at vi har forladt biografens mørke.
”Parasite” skifter genre i filmen op til flere gange og den kan håndtere det uden at det virker påtaget eller formålsløst. Vi bliver holdt i et føregreb af forskellige følelser fra sympati, vi rørtes, vi skræmmes og vores tankevirksomhed sættes på overarbejde, men på den rigtige måde.
Jeg er storfan af film på andre sprog end engelsk. Vi fortjener at lære andre kulturer og vaner at kende, specielt i disse mangfoldige integrationstider og her er filmuniverset et kærkomment medie da filmen både kan visualisere andre landes udseende og hverdag samt følelsesmæssigt fortælle livssituationer fra andre himmelstrøg i nærbilleder.
Det er en umådelig vigtig og vellykket film og den fortjener et kæmpe publikum.
| Directed by | Bong Joon-ho |
| Produced by | · Kwak Sin-ae
· Moon Yang-kwon · Bong Joon-ho |
| Screenplay by | · Bong Joon-ho
· Han Jin-won |
| Story by | Bong Joon-ho |
| Starring | · Song Kang-ho |
| Music by | Jung Jae-il |
Song Kang-ho as Kim Ki-taek, father of the Kim family
Chang Hyae-jin [ko] as Kim Chung-sook, mother of the Kim family
Park So-dam as Kim Ki-jeong, daughter of the Kim family
Choi Woo-shik as Kim Ki-woo, son of the Kim family
Lee Sun-kyun as Park Dong-ik, father of the Park family
Cho Yeo-jeong as Park Yeon-gyo, mother of the Park family
Jeong Ji-so as Park Da-hye, daughter of the Park family
Jung Hyeon-jun as Park Da-song, son of the Park family
Lee Jung-eun as Gook Moon-gwang, the housekeeper
Park Myung-hoon [ko] as Geun-sae, Moon-gwang’s husband
Park Geun-rok as Yoon, the chauffeur
Jung Yi-seo as the pizzeria manager
Park Seo-joon as Min-hyuk (cameo)
