Hvad krigen gør ved os

”Mutter Courage og hendes børn” af Bertolt Brecht på Det Kgl. Teater

København den 6. marts 2020.

Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk

Med Coronavirussen som en uvelkommen følgesvend i bybilledet bliver vi ved premieren halveret som publikum. Mange skuffede bliver sendt hjem igen med uforløste forventninger og os tilbageblevne, får en underlig hul fornemmelse i kroppen da de temmelig stressede billettører begynder at placerer os i salen så vi ikke kommer for tæt på dem ved siden af. Alle griner lidt diffust over situationen, men vi skal overvære en forestilling af Bertolt Brecht om krig, og ingen anden start på aftenen kan give større grobund for uro eller utryghed end denne adskillelse af publikum.

Med pragtfulde Karen-Lise Mynster i spidsen for ensemblet som den handlekraftige og økonomisk talentfulde kvinde og moder som rejser igennem Trediveårskrigen med sine børn, forventer vi os rigtig meget af denne opsætning.

På Facebook har en meget forurettet skuespillerinde forsøgt at slagte forestillingen på forhånd og kun ved alm. presseindsigt kunne fortolke og skabe en profeti om, at alt i denne forestilling er en misforståelse. Hun har måske utilsigtet skabt større interesse for ”Mutter Courage og hendes børn” ved at øffe op omkring skammen og det totale blasfemiske ved at ændre i stykkets oprindelige form og flere gange har jeg, når jeg har læst hendes udgydelser og forbandelser tænkt på alt det vi gør ved Shakespeare, Molière, Ibsen, Strindberg eller i den sags skyld Tjekhov på Nørrebro Teater eller Dostojevskij på Aalborg Teater i øjeblikket og tænker; ”Tak for denne fortolkningsfrihed” Det kan ikke passe at lige netop Bertolt Brecht har en systematisk klausul imod forandring og fortolkning. Jeg tænker, at han selv ville have tænkt hele denne polemik ret absurd. Vi skal tænke og fortolke på nye måder og den kommende teatergeneration af publikum kræver mere end bare ord ud fra de behov de er stillet over for i en yderst hæsblæsende og visuel digital verden. Derfor stort bifald til nytænkning og mod til at forny, blot man er tro overfor stykkets sjæl og kontekst.

 

Ved stykkets start toner Katrin Nottrodts sparsomme og kullisseløse scenografi frem med en tom scene som bliver indtaget af Mutter Courages mangfoldige rullende hjem med både orkester, tv-skærme og et møblement som henviser til alle perioder. Senere bliver den dystre og mørke scenografi til et kæmpe maskineri af op og nedkørende imponerende kulisser som både illustrere håbløshed og uendelighed overfor smerten og krigens fattigdom og skamfuldhed samt gør mennesket så blottet og sårbart i de op og ned kørende kæmpe sættestykker med uanede gange og skjulte rum.

Som et fortællende og præsenterende organ byder en flok soldater os velkommen og introducerer som i et anslag om sted, tid og situation. Ganske som et kor fra det græske drama. I denne situation handler det om Trediveårskrigen, men soldaternes kostumer skifter efterfølgende hver gang til alle andre perioder og fortæller os, at det i bund og grund handler om krig. Alle indslag fra soldaterkoret udføres i opfindsomme revyagtige sange og fortællinger med indlagt dans, men hver gang i den rigtig Brechts ånd.

 

 

Mutter Courage lader os flytte ind i Bertolt Brechts univers med aftenens først Brecht-fortolkning og Karen-Lise Mynster får fra første øjeblik fat i os med sin usentimentale og kraftfulde tilgang til Mutter Courage. En kvinde som er et produkt at krigens skyggesider, men som formår at vende situationen til sin egen fordel ved at udnytte, handle og overleve ved hele tide at være i bevægelse, men dog aldrig slipper moderrollen. Midt i al hårdheden skimter vi en sårbarhed og et stærkt moderhjerte som i krigens skygge må lægge empatien og følelserne på hylden for at overleve og for at kæmpe mod det kraftfulde krigsmaskineri. Og Karen-Lise Mynster viser os netop med sin tilgang alt det som Bertolt Brecht hovedsaligt vil fortælle med sit stykke. Hvad det er som krigen gør ved mennesket, hvor hård og kynisk krig i virkeligheden er og hvad vi tvinges til for at overleve. En pragtpræstation som hele vejen fortæller os hvad det hele handler om. Hele fortolkningen er ubetinget et stort triumftog for Karen-Lise Mynster.

 

Hele ensemblet brillerer med et kraftfuldt og energisk engagement. Alle byder ind med en seriøs og stærk indsats til aftens premiere og både musikaliteten og talentet flyver rundt som en overskudsagtig sværm af succes i salen og fanger os med deres stjernestøv. Midt i alt denne velkomponerede krigsvirak, står Mutter Courage i Karen-Lise Mynsters fortolkning som en klippefast kuriositet og leverer aftenens højdepunkter med sin stjernestatus.

Det er dystert, musikalsk, smertefuldt og allerhelvedes vedkommende. Og alvoren bliver aldrig sat på kompromis over for farcen eller opfindsomheden.

 

Dramatiker: Bertolt Brecht

 

Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo

 

Scenografi og kostumer: Katrin Nottrodt

 

Komponist: Paul Dessau

 

Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen

 

Lyddesign: Rasmus Kreiner

 

Koreografi: Oleg Glushkov

 

Musikalsk ansvarlig: Simon Revholt

 

Kapelmester: Simon Toldam

 

Oversættelse: Madame Nielsen

 

 

 

Medvirkende

 

Karen-Lise Mynster

Mutter Courage

 

Fanny Louise Bernth

Kattrin

 

Mathias Skov Rahbæk

Eilif

 

Sigurd Holmen le Dous

Schweizerost

 

Jens Jørn Spottag

Kokken, den gamle oberst, soldat

 

Anders Hove

Feltpræsten, soldat

 

Özlem Saglanmak

Yvette Pottier, soldat

 

Martin Bo Lindsten

Hververen, skriver, bonde, ung mand, soldat

Morten Brovn

Sergenten, den enøjede, tjener, bonde, soldat

Peter Christoffersen

Majoren, sergent, skriver, fenrikken, soldat

Rikke Bilde

Bondekoner, gamle kvinde, soldat

Alvin Olid Bursøe

Tilsynsofficer, en ung bonde, soldat

Simon Toldam

klaver, orgel, klarinet

Ned Ferm

tenorsaxofon, klarinet, fløjte

Knut Finsrud

trommer, div. slagtøj

Nils Davidsen

kontrabas