Hjertevarm Feel-Good film

“Little Women”

Panorama Bio i Middelfart den 04.06.2020

Anmeldelse af Vibeke Hansen – Kulturleben.dk

I filmatiseringen (den 7. af slagsen) af Louisa May Alcotts roman – på dansk ”Pigebørn” følger vi de fire søstre, Meg (Emma Watson), Jo (Saoirse Ronan), Beth (Eliza Scanien) og Amy (Florence Pugh), der sammen med deres mor, kaldet Marmee (Laura Dern), i fællesskab – sammen med en hushjælp, må klare tilværelsen, mens deres far kæmper i den amerikanske borgerkrig.

Vi følger dem og de mennesker der omgiver dem, venskabet med de velstående naboer – især sønnen Laurie, (Timothée Chalamet), og omgangen med den lige så velstående tante March (Meryl Streep), der gør hvad hun kan for at overbevise pigerne om at de skal gifte sig med pengestærke mænd, så de kan sikre deres fremtid.

Familien er ikke rig, men dog velstillet nok til at der både er mad på bordet og overskud til at give til de mindre bemidlede, hvilket illustreres i en rørende scene, hvor familien giver afkald på deres overdådige morgenbord og i samlet trop afleverer det til en fattig, ung mor med mange børn.

Sammenholdet i familien er stærkt, og filmen har et smukt budskab om vigtigheden af, at være noget for hinanden – at give og ikke kun få, at tilgive og give plads, at kæmpe for det man vil, finde sig selv og erkende hvad der betyder noget i livet.

Men det fortæller også om vanskelighederne ved at blive anerkendt som andet en hustru og mor i en tid, hvor dette netop var kvindernes vigtigste lod i livet.

Historien fortælles igennem den næstældste søster, drengepigen Jo (Saoirse Ronan), der i forhold til tidens kvindeopfattelse har en noget utraditionel og rebelsk tilgang til tilværelsen, hvilket giver hende og familien – og ikke mindst mændene nogle udfordringer nu og da. Uden at røbe for meget, kan jeg vist godt afsløre at hun med sit talent for at skrive, naturligvis får udgivet en bog om familien, men hvordan den absolut ikke-giftelystne Jos kærlighedsliv former sig, må ved selvsyn opleves i biografens mørke.

I til tider lidt for forvirrende spring i tiden, følger vi de meget forskellige søstres udvikling på godt og ondt – fra piger til unge kvinder – i leg, udfordringer, kampe og kærlighed. Jeg kan anbefale at man holder øje med frisurerne, da det er den eneste der forandrer sig på 7 år. Vi finder dog ret hurtigt ud af hvor vi er i tiden, så det forstyrrer kun ganske lidt.

Trods forskellighederne er sammenholdet mellem de 4 piger unikt og en synlig rød tråd igennem hele historien.

Saoirse Ronans spiller hovedrollen som den selvstændige, energiske og rebelske Jo, og det gør hun blændende med styrke, overskud, livsmod og sårbarhed.

Det samme gælder Florence Pugh, der spiller den talentfulde kunstmaler Amy, den yngste i søskendeflokken. Hun charmerer og henrykker med sin blanding af temperament, sødme og visdom – tilsat en skøn, mørk, sensuel stemme. Man kommer til at knuselske hende – og hun er nok den af pigerne, der gennemgår den mest overbevisende forvandling fra pige til kvinde.

 

Alle 4 søstre leder os dog fint og overbevisende på vej i deres livsrejse og dannelsesrejse.

Emma Watson og Eliza Scanien leverer rigtig gode og søde præstationer i rollerne som den smukke Meg og den stille Beth. Vi lærer dem bare ikke så godt at kende enkeltvis, men i firkløverkonstellationen, hvor pigernes forskelligheder stilles i kontrast – og samtidig danner en ubrydelig enhed, hvor de sammen er en styrke. Jeg kunne godt have ønsket lidt mere pondus i Meg og Beths roller, som begge spilles af meget dygtige unge skuespillere. De har begge mere potentiale end de får lov at vise her.

To præstationer, der også må fremhæves, er henholdvis Timothée Chalamets og Meryl Streeps.

Timothée spiller Laurie, naborigmandssønnen, der fortrylles og involveres dybt i søstrenes liv, både som ven, men også som den unge mand der i årevis står på sidelinjen, forelsket, uforstående, vedholdende, vraget og forundret og ser på de fire karismatiske unge piger/kvinder.

Instruktør Greta Gerwig formår at give os mange skønne scener, hvor vi levende ser søstrene med Lauries øjne.  

Meget af latteren i filmen står Meryl Streep for, i den fantastiske rolle som den kontante og til tider direkte uforskammede og rige pebermø tante March, der ikke lægger fingrene imellem, når hun mener at pigerne skal have et ord med på vejen. Meryl Streep gør det som altid mesterligt. Hendes talent er og har altid været uomtvisteligt. Hun skuffer aldrig og hun hæver niveauet i alt hvad hun rører ved.

Som helhed har filmen en del sukker, tænk ”Det lille hus på prærien”- stemning – men det klæder den og efterhånden som pigerne bliver ældre og mere skarpe i karaktererne kommer der også både alvor og overbevisende dybde i varme og rørende scener. Ja, selv lommetørklædet må frem – uden at det bliver alt for drivende sentimentalt. Der er i det hele en dejlig jordnærhed og enkelhed, som går rent ind.

Jeg har desværre ikke læst bogen – så jeg kan ikke udtale mig om hvor godt den ramme eller ikke rammer – men den er nu kommet på min læse liste.

Men filmen er alt i alt dejlig, fuld af sødme og charme – en hjertevarm og skøn feel-Good film i sin genre, som varmt kan anbefales – og også ses igen.

 

Rolleliste:

Saoirse Ronan

Emma Watson

Florence Pugh

Eliza Scan Len

Laura Dern

Timothée Chalamet

Meryl Streep

James Norton

Abby Quinn

Louis Garrel

Instruktion og manuskript:

Greta Gerwig

Produceret af:

Denise Di Novi

Robin Swicord

Amy Paccal

Arnon Michan

 

Musik:

Alexandre Desplat

Fotografering:

Yorick Le Saux