Autentisk gangsterdrama i udkants Danmark

”Kød og blod” – Panorama – Fredericia den 29. maj. 2020

Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk

 

Idas alenemor, som var misbruger, dør i en trafikulykke og den 17- årige Ida efterlades hos moderens søster Bodil og hendes tre fætre Jonas, David og Mads. Langsomt trevles sandheden op i den lille dysfunktionelle familie og Ida begynder at forstå hvorfor hendes mor flygtede fra familien for mange år siden. Familien med Mor Bodil i spidsen som den altdominerende ”Godmother” ejer en hårdt pumpende natklub i udkantsdanmark, hvor familien fungerer sideløbende som bestialske lånehajer for de hårdtprøvet kontanthjælpsmodtagere som har fundet ud i de billige og nedlagte udlejningsgårde på Nordfyn. Familiens faste daglige rutiner rundt i det fynske miljø har klare associationer til Siciliens mafianiveauer hvor indkrævningen af de lånte penge foregår med sønnerne som et truende tæskehold.

Bodil håndterer familiens trivsel og livsbetingelser med fast kærlig hånd hvor chancen og muligheden for kys og lussinger er hårfin. Bodil er generøs med sin kærlighed til sønnerne, næsten i en incestuøs grad, og der er ikke er plads til svigerdøtre i parcelhuset på villavejen, med minde de optræder som holdningsløse og gennemsigtige fødemaskiner som kan bidrag til at holde gang i familiens fremtidige eksistens, ved at føde og pleje den kommende kriminelle generation.

”Kød og blod” læner sig tæt op ad den australske film ”Animal Kingdom” hvor den samme tematik fortælles igennem en lignende dysfunktionel familie som inddrager den unge Josh i det kriminelle familiedynasti efter moderens død pga. overdosis i sofaen.

”Kød og blod” bevæger sig stilsikkert igennem grusomhederne i et roligt og stilistisk tempo og hvis man forventer action præget biljagt eller blodsplat ud over lærredet, så er man gået forkert i byen. Og det er faktisk en af filmens største forcer. Det hverdagsagtige og den flotte autentiske person og miljøskildring løfter filmen op, fra at være en småkedelig og langsom film, til at ende som et seværdigt møde med kriminaliteten i udkantsdanmark i øjenhøjde.

Filmen har mange stærke frekvenser som sætter sig i erindringen. Bl.a. da Ida viser sin accept af familiens leveform, ved at hun efter en heftig druktur på familiens natklub sammen med fætrene, sætter sig i vejkanten og pisser på række på lige fod med de beundrende og pissende fætre som nu ved at Ida er ”in Familia”. Symbolsk fire familiemedlemmer som pisser på det danske system og derved viser deres respektløshed.

En anden scene som står stærkt er når familiens mellemste søn David, som egentlig ikke trives i det kriminelle familiemønster og derfor finder trøst i narko, bliver varmet op af storebror Jonas til at agere tæskehold. Jonas pirrer ham med skiftevis slag i ansigtet/lussinger og ømme kærtegn, et tydeligt symbol på hele familiens overlevelses taktik og omgangstone.

Filmens slutning som jeg naturligvis ikke vil afsløre her, får nærmest Quentin Tarantino højder i et splitsekund hvilket er befriende og samtidig foruroligende i den ellers diskret og stilistiske hverdagshistorie som nærmest tempomæssig går i tomgang. En tiltrængt mavepuster som vækker biografen og tilføjer et mod og en holdning som efterfølgende sætter reflektionen i gang hos publikum.

Sidse Babett Knudsen som jo efterhånden er blevet en velfortjent feteret skuespiller i udlandet, vender her hjem til det danske lærredet og løfter ”Kød og blod” op på et flot niveau. Hendes moderlige omsorg og overkærlige omgang med sønnerne brister i korte glimt når hundjævlen dukker op og dirigerer familien med skarpe klør og skærende retorik. Sidse Babett Knudsen kan håndtere vekselvirkningen som Bodil og med sin geniale styling med solarie teint, klirrende guldsmykker og stiletter lyser hun op som en dominerende og farlig diva i det farveløse udkantsmiljø hvor overlevelse og uinspirerende leveform er hverdagskosten. Men Sidse Babett Knudsen finder en flot balance i rollen som giver plads til et dygtigt cast omkring hende. Alle stråler i denne film og spillet er ægte, hudløst og særdeles autentisk.

Sandra Guldberg Kampp spiller den 17-årige Ida med stor indlevelse. Et stærkt spil som kommer indefra og på ingen måde falder i faldgruben med sentimentalitet. Stærkest i de forstenede øjeblikke af sorg men også flotte reaktioner overfor den galskab hun møde i sin nye familie.

Sønnerne Jonas, spillet af Joachim Fjelstrup, David, spillet af Elliott Crosset Hove og Mads, spillet af Besir Zeciri tilfører filmen mangefarvede nuancer. Mest fordi alle tre fortæller en historie om reaktionsmønstret i den kriminel dysfunktionelle familie. En familie hvor alle mere eller mindre vellykket finder en plads i hierarkiet.

Joachim Fjelstrup spiller storebroren Jonas har en rå og kærlig tilgang til sine medmennesker men altid med et glimt i øjet og samtidig klar til at hugge ned og sønderlemlæste både fysisk og psykisk. Han er yderst farlig og nok den bror som lyser mest frem på lærredet med sin dualistiske kamæleonsind.

Elliott Crosset Hove spiller den utilpasset bror David, som mindst af alle trives i den kriminelle familie. Han trøster sig i et misbrug og står stærkt som en sårbar og skamskudt gidsel i familiens barske leveform. Stærkest i sin sårbarhed og samtidig voldsom farlig i sin afmagt.

Den mest usynlige bror Mads spillet af Besir Zeciri, lever i et åbenlyst usundt og farligt tikkende forhold til moderen Bodil. Vi sidder og frygter for hvor længe Bodil kan håndtere balancen mellem moderkærlighed og incestuøs misbrug. Mads leveres med hud og hår som en afklædt Adonis som i trancelignende dans i rødt lys giver stærke associationer til Joaquin Phoenix når han i storfilmen ”Joker” finder en forløsende katarsis i kropslighed og dans. Flot at modsat de andre brødre bruger Besir Zeciri kroppen som sprog og det virker. Det er en meget stærk disposition som instruktør Jeanette Nordahl har valgt at præsenterer brødrene i, og deres mangesidet mangfoldighed bliver i min optik den absolutte højdepunkt i filmen. Med denne film lover Jeanette Nordahl os rigtig meget og måske er det ved at være tiden hvor Danmarks filmverden skal beriges med en dansk Mike Leigh. Måske skal der ikke sammenlignes, men jeg venter spændt på det næste skud fra Jeanette Nordahl spændende univers.

I Ingeborg Topsøe ellers flotte manuskript skinner der desværre nogle huller og spørgsmål igennem som efterlader oplevelsen med en lidt undren. F.eks. hvordan kan systemet, som uden tvivl kender familien, uden undersøgelse eller forberedelse anbringe en traumatisk Ida i så betændt et miljø lige efter at hun har mistet sin mor?

Ingeborg Topsøe kan til gengæld gengive hverdagshistorien og styre persongalleriet så helstøbt, at den autentiske livssituation bliver det primære, og den kriminelle gangsterhistorie bliver den sekundære palet som personerne kan vikle sin mange farver ud på.

 

 

 

 

Dansk titel	Kød & blod
Filmholdet: Instruktør: Jeanette Nordahl Manuskript: Ingeborg Topsøe Producere: Eva Jakobsen, Katrin Pors og Mikkel Jersin Fotograf: David Gallego Production Designer: Helle Lygum Justesen Klipper: Michael Aaglund Lyddesignere: Philip Nicolai Flindt og Adrian Aurelius Komponist: Frederikke Hoffmeier Casting Director: Casteriet v/Anja Philip Makeup Designer: Birgitte Samson Kostumedesigner: Emilie Bøge Dresler Selskab: Snowglobe Investorer/samarbejdspartnere: Det Danske Filminstitut, DR, FilmFyn og Cameo Fyn   Rollelisten: Ida: Sandra Guldberg Kampp Bodil: Sidse Babett Knudsen Jonas: Joachim Fjelstrup David: Elliott Crosset Hove Mads: Besir Zeciri Anna: Carla Philip Røder Marie: Sofie Torp Sofia: Frida Mai Mammen Sejersen Omar: Omar Shargawi Hanne: Maria Esther Lemvigh Sofias far: Henrik Vestergaard Sarah: Marie Knudsen Fogh Politibetjent Jonathan: Benjamin Kitter