”Karantæne” i karantænen
En online-forestilling skabt af Det Kgl. Teater – verdenspremiere den 9. april 2020
Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk
Dette unikke stykke kunst er skabt i et lukket Danmark. Dvs. alt er skabt foran webkameraer og alle kunstnere har i ensomhed deltaget med deres kunst foran kameraerne. Alt fra skuespil, dramatisering, instruktion, dans, musik og digtning bliver i ”Karantæne” samlet til en helstøbt forestilling om netop en familie som vi følger under karantænen i den aktuelle Coronavirus pandemi. En søster i Brasilien, en søster foran sit bryllup, den angstfyldte bror og forældrene som håndterer problemerne mere uforsigtigt og derved skaber endnu mere panik i familien da faderen er i risikozonen med diagnosen diabetes.
Hverdagen og det vante mønster af tryghed, vaner og små hverdagssituationer som krydrer livet og gør alt ting lettere og mere tilgængelig bliver spredt som virussen i alle retninger og familien må balancere på en hårfin grænse af forsigtighed, forståelse og finfølelser for hinanden og angsten som bor i alle. Der er pludselig mange usynlige grænser at forholde sig til og nogle brydes og andre fastholdes, men hele tiden i angstens føregreb for at blive smittet eller smitte omverden.
Brudgommen bliver ramt af Corona og må leve i karantæne i Spanien. Brylluppet er derfor aflyst i en periode, faderen Gunnars bror Klaus dør og dilemmaet med begravelsen fylder meget, især fordi Gunnar af naturlige årsager har en stærk trang til at møde op i kirken og tage afsked med sin bror. Søsteren i Brasilien har bestilt en flybillet som bliver afbestilt og generelt møder vi som tilskuer mange af de dilemmaer som der opstår i halen på lukningen af landet.
Hele projektet med at skabe dette stykke online kunst har ubetinget været en stor udfordring for hele castet på Det Kgl. Teater. Men hvor fortjener alle inkl. Det Kgl. Teater en stor bragende applaus for forsøget. Et forsøg som i den grad er lykkedes.
For alle de frustrationer og angstprovokerende problematikker som vi alle går rundt og ulmer med, både dem som vi tør snakke om i offentligheden, samt dem som lever angstfyldte og betændte i vores egen bevidste tankevirksomhed og dukker op om natten som mareridt og uvelkommen tankemylder, dem møder vi og oplever andre leve ud i ”Karantæne” og det er mere en befriende. Den stærkeste mimesis jeg har oplevet og den stærkeste katarsis efterfølgende.
Her er netop nogle ligestillet som reagerer åbenlyst på den klaustrofobiske og kvælende isolation som vi lige nu udsættes for. Som alle venter familien hele tiden på udmeldinger fra regeringen om hvad vi nu må, og særdeles hvad vi ikke må. Mediefladerne er dækket 70 % af tiden med Corona nyt. Skræmmende og dommedags angstprovokerende og vi hæfte os ved det mindste håb om fremgang i kurverne og trøster os hele tiden med at det skal nok gå. Denne flegmatiske tilstand ser vi netop i Tammi Øst fortolkning af moderen Mie. En kvinde som glemmer sine egne behov for at holde børnene og manden i trygge rammer, hvilket er en umulighed fordi børnene kan tænke selv, særdeles sønnen som viser både angst og respekt overfor regeringens regler. Mie luller sin angst ind i hverdags gøremål men langsom kommer alvoren snigende og Mia forstår også til sidst alvoren og kraven om at følge reglerne. En særdeles hudløs præstation af Tammi Øst hvor hverken scenelys, kostumer eller stemningen i salen kan understøtte rollen. Her er modspilleren en webkamera og derfor er præstationen endnu mere blottet og stærk i sin renhed når hun dukker op i vores egne stuer. Den renhed og blottet udgave af rollen Mie, giver Tammi Øst så meget ægthed, angst, frustration, kærlighed til børnene og til Gunnar at hendes fortolkning kommer til at stå stærkest længe efter. Mie er den som investerer mest i at holde sammen på familien og det med sin egen trivsel i pant for at familien trives. Med sin flegmatiske fremtoning skjuler hun sin angst, men vi er aldrig i tvivl om hvad der sker inde hendes tanker og følelser. Stort stærkt spil. Generelt spiller alle 5 skuespillere eminent i denne nye online teaterform. Det har ubetinget været en udfordring for dem, men de når meget hurtigt i mål og formen er både realistisk, foruroligende, og vanvittig vigtig.
Stykket bliver til sidst krydret med smukt og gribende dans af Kizzy Matiakis og Tim Matiakis. Solodans som kulminerer i en smuk pas de deux i deres eget hjem mellem legetøj, vasketøj og virkelige hverdagsting. Hænder som kærtegner, bevæger og rør os langt ind i sjælen. Alt bliver så virkeligt fordi alle kunstner byder os indenfor i privaten og giver os en stærk oplevelse.
Det er sjældent teater og det er anderledes i sin online form. Aller helvedes aktuel og sprængfyldt med vedkommende problematikker som vi har brug for. Hvis vi skal komme videre efter denne grusomme omgang virkelighed på skærmen, kan vi jo heldigvis nyde andre af Det Kgl. Teaters stream-bare forestillinger. Fantastisk godt gået og godt tænkt.
Medvirkende
Kizzy Matiakis
Tim Matiakis
Jens Jørn Spottag
Tammi Øst
Simon Duus
Mikkel Arndt
Sicilia Gadborg Høegh
Lucia Vinde Dirchsen
Kunstnerisk hold
Idé: Anna Schulin-Zeuthen og Eirik Sæter Stordahl
Iscenesættelse: Anna Schulin-Zeuthen og Eirik Sæter Stordahl
Komponist: Lasse D. Hansen
Teknisk løsning: Klavs Kehlet Hansen
Mix og mastering: Lasse D. Hansen og Magnus Hansen
Musikere fra Det Kongelige Kapel
Marie Holzegel
Ingrid Søfteland Neset
Felicia Greciuc
Joakim Dam Thomsen
Pelle Gravers Vänskä Nielsen
Rixon Thomas
John Kruse
Livio Russi
Jørgen Bracht Nielsen
Jeppe Lindberg Nielsen
Lars Husum
Kasper Thaarup
Lars Holmgaard
Mathias Friis-Hansen
Mads Drewsen
Marcus Wall
Henrik Malmgreen
Angelika Wagner
Nina Schlemm
Maria Klingsholm Gillett
Tanja Savery
Inkeri Vänskä Nielsen
Ursula di Nucci
Hulda Jónsdóttir
Grit Dirckinck-Holmfeld Westi
Inge Husted Andersen
Iben Teilmann
Ida Speyer Grøn
Anne Lindeskov
Kim Bak Dinitzen
Nina Reintoft
Juliane von Hahn
Elen Lura Haakensen
Mette Hanskov
Meherban Gillett
Ludwig Schwark
