En stærk, smuk og meditativ forestilling om og til kvinder.

”Ikke uden min mor” af Dansk, dansk og Teatergrad på Vejle Musikteater den 3. februar 2020

Anmeldelse af Vibeke Holm Hansen – Kulturleben.dk

 

 

Vi bydes velkommen af fire højgravide kvinder og indtager vores pladser rundt om den enkelte scenografi, bestående af et gult podie midt på gulvet og en række tøjsnore, der fører ud til 4 tæpper, hvorfra de 4 kvinder højlydt bringer et nyt liv – en datter – til verden. Tæpperne bliver fødselsvejen, hvorfra vores verden går, fra mor til datter, fra de mange generationer af kvinder, på hvis skuldre vi står. Som former vores historie og vores liv fra vugge til grav, som det har gjort det siden tidernes morgen.

Mor – min bedste uven. Mor der fylder mit liv med glæde, skyld, stolthed, sorg, samhørighed, vrede, frustration, tab… kærlighed og det helt særlige bånd der er mellem mor og datter, på godt og ondt. Mor som vi en dag mister – og dermed hendes historie og chancen for at få sagt det usagte.

Den spæde datter der vokser op, vokser til og i et splitsekund vokser væk, så man pludselig er en fremmed i hendes land, hvor man før var den akse hendes hele liv drejede sig om, ikke kun i fremmede kulturer, som finder bolig i vores land, men også i det land vi har indenfor hjemmets fire vægge.

”Ikke uden min mor” er kvindehistorier, baseret på interviews med 76 kvinder, af forskellige nationaliteter, kulturer og generationer. Om deres drømme, valg og kampe, deres liv og relationer. Det er enkelt, genkendeligt og meget intenst i sin fremførelse. De fire meget dygtige skuespillere har et nærvær, et overskud og en direkte kontakt med os, som skaber en fortættet, intim og nærmest meditativ stemning, der åbner sindet og tager os med på rejsen igennem tider og steder.

Vi er ikke alle mødre, men vi er alle døtre, og alle finder vi på et eller andet tidspunkt i stykkets forløb, vores egen historie, vores eget forhold til mor, bedstemor eller datter. Vi kender kampen, vi kender tvivlen, vi kender følelsen af ikke at slå til, at lukke af for egne behov for at være den vi forventes at være. Vi kender den dybe kærlighed og vi kender de krav og forventninger, der ligger i at være mor og at være datter og også kampen for at slippe eller slække båndene.

Indvirkningerne på hinandens liv, om vi gør det godt eller skidt, breder sig som ringe i vandet, og giver genklang i generationer, uanset hvilke samfundslag eller hvilke kulturer vi kommer fra.

Det handler om det vi har med, det vi giver videre … og det vi giver slip på.

I ord, sang og musik føres vi igennem historierne og vi bliver bedt om at lukke øjnene og tænke på vores mor og på noget vi gerne vil sige til vores mor/datter. Da en lille spæd klokke atter vækker os, skal vi fortælle disse tanker højt til vores sidekvinde.

Når jeg nu havde fulgt opfordringen om at tage min mor, datter eller veninde under armen – og har inviteret en af de kvinder, der betyder mest i mit liv, min datter, med til forestillingen, var det en speciel oplevelse for os begge, som det gav os et stærkt øjeblik, hvor vi lukkede hinanden ind og fik sat ord på noget, som ellers sjældent får lov til at komme til udtryk. Det farver naturligvis også min oplevelse af forestillingen, men når jeg kiggede rundt på de andre kvinder i lokalet, var vi ikke ene om at blive rørt og ramt.

På tørresnoren udfoldes livets cyklus i form af tøj, fra babytøj til sørgedragter, og billeder af de kvinder fra forskellige tider og steder. Basisfarverne blå, rød og gul tegner deres egen symbolik – i livscirklen – den blå start, det uventede og nye, det røde temperamentsfulde, passionen – og det gule, den lyseste farve øjet kan se, det svære at læse… sindets og hjertets uransagelige veje – og så den sorte farve for tabet, der også er en uundgåelig del af livet.

Forestillingen er stærkt fremført af de fire skuespillere, der hver især med øjenkontakt og nærvær, i den grad formår at komme ind under huden på os, og de fik en velfortjent stående applaus, både for deres performance og ikke mindst for den forestilling de gav os i refleksionen og billederne fra det liv vi selv har og de historier og generationer vi er en del af.

En meget stærk, smuk og meditativ forestilling, som vi tager med os.

Om de unge mænd, der havde fundet vej til forestillingen, fik det samme med, som vi mødre og døtre, der sad i salen, ved jeg ikke. Jeg tvivler, men den ene var dog ”faktisk i færd med at skrive med en pige” – da han blev bedt om at slukke for sin telefon.:-)

Det er en forestilling om kvinder – for kvinder, og som sådan unik, dyb og meget indsigtsfuld. En forestilling jeg sent vil glemme.

Medvirkende:

Anne-Vibeke Mogensen, Siir Tilif, Lotte Munk + musiker Marie Louise von Bülow

 

Kunstnerisk hold:

Instruktør Sandra Yi Sencindiver

Dramatiker Camara Lundestad Joof

Dramaturg Sosha Teperowska

Musik & tekster Marie Louise von Bülow

Scenograf Sir Grand Lear

Idé & koncept danskdansk

 

Fotograf: Per Morten Abrahamsen