Grusom vigtig og klaustrofobisk nærværende

”Hvis det var her!” på Nørregaards Teater – Odense – Mandag den 13. januar 2020

Produceret af Teater O, Nørregaards Teater og Black Box Theatre

Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk

I starten guides vi ind i et militærtelt hvor den eneste scenografi er tre våbenkasser, nogle sammenrullet soveposer samt spande som bruges til forskellige formål. Teltet lukkes og sangeren Nana Schwartzlose samt skuespillerne Anders Valentinus Dam og Lars Dammark byder os velkommen. Vi, publikum, står afventende og ved egentlig ikke hvad der skal ske ud over at det handler om krig. Vi står op og der ser ikke ud til at være siddepladser i det lille armygrønne militærtelt. Nana Schwartzlose spiller og synger en slags protestsang, stemningen er ubetinget som til et landsmøde i Land og Folk i 70érne. Det er langhåret og vi fanges i en tidslomme.

Nu får vi pludselig nogle meget lave bænke og nogle soveposer som vi kan sidde på. Selve handlingen tager sin start, og vi oplever tre unge samfundsstuderende, Frederik, Joakim og Storm som samtidig med studiet demonstrerer sammen med andre unge mennsker for at få frihed og bekæmpe diktaturet og de magtsyges systemer.

De er alle tre optimistiske og stemningen er euforisk. Det er stadigvæk en behagelig leg mod de magtsyge. Amorinerne får oven-i-købet plads midt i kampen i det lille trekløver hvor det senere afsløres diskret at det vist er på kryds af køn og identitet.

Langsomt kommer alvoren snigende og vi oplever sammen med de tre håbefulde idealister krigen som en klaustrofobisk trussel som sletter alle spor af hygge og ungdomsforhåbninger. Til sidst overtager krigen total og viser os sit hæslige ansigt i alle grufulde former. Frederik, Joakim og Storm trænges ud i udfordrende interne magtkampe og krigens sandhed er en konstatering.

Skuespillerne krydrer hele krigsintermezzoet med flere politiske slagsange, stærke lyd og lys stemninger som understreger det klaustrofobiske og som indespærret publikum (Teltet lukkes da alle er inde) bliver oplevelsen mere og mere intens. Specielt mørket er skræmmende. På den ene væg vises stærke projektioner fra krigen og skuespillerne henvender sig interaktivt og direkte til publikum og vi bliver nødt til at føle medansvar, hvilket er gennemført og yderst vedkommende. Specielt fordi stykket reelt er til målgruppen unge over 12 år. En gruppe som virkelig har brug for en pause fra den digitale verdenen og se virkeligheden i øjnene.

”Hvis det var her!” bruger mange virkemidler som var omdrejningspunktet i 70´ernes eksperimenterende og politiske teaterformer. Det kan gå hulens galt i nutidens sanse og medie krævende univers hvor alt skal leveres med hurtige klip og med 200 km. ud over skrænten uden plads til at trække vejret.

Men det fungerer for Nørregaards Teater, og det er fordi hele castet inkl. instruktør Gitta Malling tager hele emnet seriøst og med respekt for krigens grumme skyggesider behandler emnet med stor nænsomhed og følelser uden at falde i og lave splatterfilm og følelsesporno.

Alle tre skuespillere spiller gribende og troværdigt, specielt Anders Valentinus Dam og Lars Dammark, men Nana Schwartzlose brillere så til gengæld med sin stærke sang og virkningsfulde lyd side. Alle tre samt historien formår at fange os i et vakuum af krigstraumer og følelsesmæssig angst fordi vi jo ubetinget bliver fodret med krig hver dag fra alle sider og i alle medier og altid føles den som en snigende trussel.

Jeg kan levende forestille mig hvor værdifuld stykket må være for en 8. samfundsklasse. Alle har generelt brug for at se ”Hvis det var her!”. Men i går aftes var teltet også besøgt af familier. Far, mor og teenagere. De får virkelig anledning til snak og fælles refleksion bagefter. Noget som er ret forsømt i familier pga. stress og jagten på det materialistiske og fleksibiliteten i hverdagen.