”Fosse/Verdon”
TV-serie på HBO
Anmeldt af Michael Hansen efter 4 afsnit
TV-serien ”Fosse/Verdon” gør det hele rigtigt. Den viser prisen for, at skulle leve op til stjernestatus. Den viser mesterkoreografen og instruktøren Bob Fosses karriere både med op og nedture i en psykedelisk rejse i stress, pillemisbrug, misbrug af kvinder og egocentreret manipulation af omgivelserne i særdeleshed under 70´ernes hæsblæsende musicalopsætninger. Man oplever hans kone og efterfølgende eks-kone musicalstjernen Gwen Verdon gennemleve sin deroute i skyggen af Fosses gennembrud og stjernestatus.
Men serien er på trods af alle de vellykkede lag og præmisser desværre lidt kedelig.
Jeg har selv lavet musical, og dyrket genren både som skuespiller, instruktør og som publikum. Så Bob Fosse har igennem hele mit teaterliv (46 års teatererfaring) fyldt meget og været den store mester og inspiration udi musicals, koreografi og dans. I min karriere har jeg selv instrueret musicalen ”Cabaret” fire gange plus andre musicals, så jeg har i den grad trukket vejret og svedt i skyggen af Bob Fosse.
I 1979 skabte Bob Fosse selv filmen ”All That Jazz” om sit liv, misbrug og karriere. En film som i sin typiske Bob Fosse form blev et gigantisk show med den store finale omkring hans egen død. Roy Scheider spillede Bob Fosse og Jessica Lange spillede døden. En selviscenesat apocalypse som både lykkedes og overraskede. En hudløs rejse igennem Bob Fosses livs mange facetter og plateauer. I mit verdensbillede stadigvæk den bedste filmbiografi om personen Bob Fosse. Men hvem skulle være bedre til at fortolke emnet og karakteren end ham selv.
Sam Rockwell spiller Bob Fosse med stor indlevelse. Han har en flot underspillede tilgang til rollen og falder på ingen måde i fælden med at svælge i sentimentalitet. Han tager os med ud på en rejse i vanviddet. Flot scene hvor hans selvmords tanker bliver et show, lige som hans død i ”All That Jazz”. Han viser et stort talent i forfald pga. alle de smertegrænser, både fysisk og psykisk, han gennemlever for at skulle leve op til anmeldelsernes, film og teaterverdens store krav. Men både klipning og showdelen mangler Bob Fosses geniale og skæve syn og talent. Ofte serveres de alvorlige emner på en pæn og glatpolerede måde og Fosses virkelige dekadente verden dukker sjældent op til overfladen. Synd for serien og synd for Sam Rockwell som i virkeligheden har meget mere at byde på.
Michelle Williams er vidunderlig som Gwen Verdon, men både i serien og i det virkelige liv fik hun lov til at stå i skyggen af Fosse. Michelle Williams er heldigvis en fantastisk skuespiller som lyser på skærmen og får, uanset hvor lille hendes scener er i serien lov til at blænde og overgå. Det er ægte vare hun leverer og jeg ser frem til mere af hende i de kommende afsnit og håber at hun med sit talent får meget mere spillerum omkring Gwen Verdons deroute.
Men på trods af to dygtige skuespillere og nogle fantastiske biografier og livsforløb af Fosse og Verdon, så bliver den i bund og grund lidt for poleret og små kedelig. Dog er den ubetinget kræs for #Me Too bevægelsen, fordi den får heldigvis lov til at vise hvor meget specielt kvindelige skuespillere og dansere skulle levere både i prøvesalen, på scenen og i sengen.
