Filosofisk mesterværk på ungdommens præmisser
”Forbrydelse og straf” af Fjodor Dostojevskij på Aalborg Teater
Mandag den 17. februar 2020
Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk
Det er en kendsgerning at det modne og trofaste teaterpublikum er ved at være en uddøende race og derfor skal teatret fange de unge menneskers opmærksomhed og gribe dem på deres præmisser så de i deres dannelsesrejse kan blive uddannet som flittige teatergængere og som den nye teatergeneration.
Det gør Aalborg Teater i særdeleshed med deres nye opsætning og fortolkning af Dostojevskijs 700 sider filosofiske manifestation ”Forbrydelse og straf”. En klassiker hvis omdrejningspunkt er mordet på en gammel usympatisk pantelånerske og hendes evig gode halvsøster. Hovedpersonen Raskolnikov flækker skallen på begge søstre med en økse og drager derefter ud i en febervildelse hvor en filosofisk tankerejse flytter ind med tematikker som f.eks. samvittighed, tvivl, religion og dilemmaet omkring muligheden for at slå ihjel med en værdig grund, og kan den fjerne synden?
Må vi slå ihjel hvis vi samtidig redder menneskeheden?
Store eksistentialistiske problemstillinger som sagtens kunne kulminere i et dræbende og langtrukkent ordhelvede som på alle måder ville miste grebet om både de unge og de modne. Men det gør denne opsætning heldigvis ikke.
Instruktør Hans Henriksen som har arbejdet i mange år med russisk teater i Rusland, vælger at lave en følelsescollage af både kropslighed samt et bevægelsesmønster som illustrerer de stærke følelser som fortællingen rummer både ydre som indre, men pakker parallelt handlingerne ind i et særdeles gribende og hudløst karakterteater. Følelserne driver i kalejdoskopiske lag ud over publikum og vi skal holde godt fast i tømret for ikke at falde af og sideløbende modtage følelserne i den rigtige rækkefølge og i de rette rammer. Det er ikke lettilgængeligt, men det er hulens vedkommende og dejligt befriende at opleve et teater som kræver noget af os.
Scenograf Serge von Arx og kostumier Nina von Arx skaber et ungdommeligt streetagtigt univers hvor både scenografi og kostumer danner grobund for en forståelig accept fra ungdommen da hele intermezzoet foregår i en verden som de kan identificere sig med. Musikken bakker op og underbygger helhedsindtrykket og danseglæden på scenen smitter særdeles af i salen, uden at blive påtaget eller fortænkt. Et lækkert, modigt og nutidigt russisk univers som vi alle kan forestille os eksisterer. Men samtidig på det indre plan kan scenografien overraske ved pludselig med sin enkle visuelle og fantastiske virkemidler blive både rørende og humoristisk. Som f.eks. den forgyldte pølsevogn som symbolsk larmer i hele den dunkle og æstetiske scenografi for at minde os om at det hele i bund og grund handler om økonomi og den hvide hest som er symbolet på barndomstraumerne som Raskolnikov aldrig har fået bearbejdet omkring en ondskabsfuld totursenarie på en træt arbejdshest. Raskolnikovs første møde med den renlinet ondskab og igen stilles dilemmaspørgsmål – kan barndomstraumer forsvare synd?
Ferdinand Falsen Hiis brillerer i rollen som Raskolnikov. I starten danser han tranceagtigt og kommer i min termologi til at ligne Joaquin Phoenix i ”Joker” alt for meget, men jeg vælger efterfølgende at tro at det er et tilfælde for på alle måder klæder det helhedsindtrykket med den stærke kropslighed, også fra de andre skuespilleres side. Det er fanden-i-voldsk farligt og særdeles gribende i samme ånd. Ferdinand Falsen Hiis deler sine filosofiske overvejelser med os i et intimt og nærværende greb, så vi som publikum føler at han taler direkte til os og deler sine frustrationer og overvejelser i fortrolighed. Ferdinand Falsen Hiis har en tilpas skæv personlighed til at fylde denne gigantrolle ud og både hans rå og hippe attitude og følsomme og super ærlige spil gør ham til aftenens profet som på alle måde stiller de store essentielle spørgsmål og svar.
Men ”Forbrydelse og straf” er meget mere end Ferdinand Falsen Hiis, selv om han er genial i sin fortolkning.
Hele ensemblet omkring ham stråler af spillelyst, stærke karakterpræstationer og overrumplende teaterkunst i alle sine mulige elementer og mangfoldigheder. Det er umuligt at fremhæve en enkelt skuespiller, fordi alle har i forestillingen deres ”moment” hvor de bjergtager og griber os i hele følelsesregistret.
I pausen snakkede jeg med nogle gymnasielever som lige havde læst bogen. De var alle enige om at de var blæst omkuld fordi teatret skabte præcis de billeder som en ellers tung og genial bog godt kan savne for et ungt og hæsblæsende menneske på vej derud af med 200 km. i timen. Alle jeg snakkede med blandt de unge var ubetinget begejstret og denne aften var det ungdommens begejstring som smittede af på det mere vante, bornerte og modne publikum. En stor gevinst for Aalborg Teater.
Forfatter
Fjodor Dostojevskij
Iscenesættelse
Hans Henriksen
Scenograf
Serge von Arx
Kostumier
Nina von Arx
Dramatisering
Erik Uddenberg
Oversat fra svensk
Jens Christian Lauenstein Led
Lysdesigner
Mia Willet
Lyddesigner
Jonas Hvid
Medvirkende
Ferdinand Falsen Hiis
Kathrine Høj Andersen
Martin Ringmose
Steffen Berenthz Eriksen
Camilla Gjelstrup
Nanna Skaarup Voss
Bolette Nørregaard Bang
Sebastian Henry Aagaard-Williams
Evrim Benli
Lars Topp Thomsen
Marcus Gad Johansen
