Stærkt og veludført

”Fanny og Alexander ” på Aalborg Teater imponerer

Torsdag den 19. september 2019.

Anmeldelse: Michael Hansen – Kulturleben.dk

 

 

 

Mange af os husker Ingmar Bergmans skræmmende film ”Fanny og Alexander” som lagde gaderne tomme da den første gang blev vist i 80´erne i Danmark. Et ikonisk familiedrama som udvikler sig fra idyllisk svensk julehygge med erotiske udfoldelser i alle hjørner, godt krydret med farverige familiemedlemmer i en rødt gennemdraperet scenografi, til et ondskabsfuldt, stringent og følelsestomt univers hvor biskoppen Edvard Vergerus regerer sammen med sin psyko søster i et overdrevet farveløst mausoleum hvor alle indestængte frustrationer bliver udløst ved at opdrage på stedbørnene Fanny og Alexander i næsten militæragtige rammer. For de to børn er det en gigantisk nedtur fra den trygge, kærlige og varme kunstnerfamilie til den sadistiske enfoldige og sørgelige biskops traumatiseret rammer. Børnenes mor mister sit ståsted da hendes elskede mand Oscar Ekdahl dør midt i juleferien hvor alle i Ekdahl familien er samlet. Hans hustru Emilie Ekdahl er både let påvirkelig og som kvinde, en stille eksistens, hvilket oftest sås i starten af 1900-tallet under ”Det moderne gennembrud”. I et svagt øjeblik lover hun sin hånd til Biskop Edvard Vergerus og håber derved at hun sikre sine børn og hendes egen fremtid. Hvilket i den grad ikke er tilfældet. Helene Ekdahl familiens patriark og stærke samlingspunkt gør som familiens farmor og overhovedet hvad hun kan, for at forhindre giftermålet, men ulykken er sket.

Den islandske instruktør Egill Pálsson beskriver i et interview med Jens Christian Lauenstein Led i teaterprogrammet, hvordan handlingen i virkelighed drager paralleller til hans egen barndom, hvor hans mor efter en svær skilsmisse valgte en ny mand og stedfar til børnene. En mand som absolut ikke var god for hverken hende eller børnene. Han beskriver også at stykket har en dobbelttydighed som gør at både børn og voksne kan se noget i filmen ”Fanny og Alexander”. Jeg husker også selv, at filmen på trods af sit alvorlige emne var samlingspunkt for hele familien i 80´erne.

At Egill Pálsson har filmen og historien under huden smitter i den grad af på hele opsætningen. Det er sjældent at man får lov til at se en instruktør sætte så kraftfulde og virkningsfulde ”skibe i vand”. Og det holder. Forestillingen er i sin naturalistiske og stærke spil sansefuld, medrivende og gribende. Alle spiller de farverige figurer ind under huden på os og alt stinker positivt af en instruktør som ved hvad han vil have. Midt i alt naturalismen bruger han mange spændende effekter. Bl.a. er Klaus Risagers lyd og stemningsunivers genial både for uhyggen men også for de følsomme passager. Næsten usynligt danner skuespillerne undertiden kor til de forskellige scener eller regnvejr på bliktallerkner og midt i dette fantastisk lydunivers, skaber Egill Pálsson så et vanvidsscenarie hvor han på samme tid parallelinstruerer Oscar Ekdahl som skaber magi for børnene omring en lille træstol, Gustav Adolf Ekdahl, en af sønnerne i huset, forfører stuepigen Maj Kling og den tyske svigerinde Lydia Ekdahl prøver at forføre hendes forgældede og impotente mand Carl Ekdahl. Og alt sammen i den samme seng på samme tid. Det er genialt tænkt og det virker. Eller når Emilie Ekdahl under en flugt fra biskoppen, står på for scenen i kongesiden og fortæller til Helena Ekdahl som står i damesiden hvad hun tror der er ved at ske med hendes børn i biskoppens varetægt, imens ser vi på midterscenen biskoppen og hans søster Henriette Vergerus udføre privat rettergang på Alexander med pisk som straf. Diametrale modsætningsforhold som tit opstår i forestillingen og instruktionen og gør oplevelsen til noget særligt.

Selv i 2019 kan Bergmans ”Fanny og Alexander” virke lidt gammeldags i sin form, men Egill Pálsson får flettet både nye og aktuelle momenter ind i handlingen uden at det bliver påtaget eller på bekostning af det naturalistiske mesterspil.

Og alle leverer virkelig et mesterspil. Jeg vil ikke fremhæve eller undlade nogens præstationer, da alle fortjener et stort velfortjent bifald. Hvilket publikum heldigvis også stående honorerede med da jeg var inde og se forestillingen.

”Fanny og Alexander” er hulens gammeldags i sin historik og form, men på Aalborg Teater får den i den grad en saltvandsindsprøjtning takket været en genial instruktør og nogle fantastiske skuespillere og bliver derfor, ubetinget et besøg værd.

 

 

 

Fanny og Alexander præsenteres efter aftale med Josef Weinberger Limited, London på vegne af Stiftelsen Ingmar Bergman

Forfatter
Ingmar Bergman

Iscenesættelse og dramatisering
Egill Pállson

Scenograf
Martin Eriksson

Koreograf
Kasper Ravnhøj

Instruktørassistent
Gábor Czajder

 

Musiker
Klaus Risager

Lysdesigner
Mia J. Willett

Lyddesigner
Aske Bergenhammer Hoeg

 

Skuespillere

 

 

Alexander Ekdahl – Gustav Dyekjær Giese

Fanny Ekdahl Bolette – Nørregaard Bang

Helena Ekdahl – Annika Johannessen

Isak Jacobi – Jørgen W. Larsen

Oscar Ekdahl – Steffen Berenthz Eriksen

Emilie Ekdahl – Nanna Skaarup Voss

Carl Ekdahl – Marcus Gad Johansen

Lydia Ekdahl, Else Vergerus – Marie Knudsen Fogh

Gustav Adolf Ekdahl – Jacob Moth-Poulsen

Alma Ekdahl, Henriette Vergerus – Camilla Gjelstrup

Biskop Edvard Vergerus – Martin Ringsmose

Ismaël, Justine, Maj Kling – Ena Spottag

Aron, skuespiller, politikommisær, døden – Ferdinand Falsen Hiis