En fin rød tråd af varme og mildhed igennem hele filmen

”Erna i krig” Set i Panoramabio, Middelfart, den 3.11.2020 – Nimbus Film

 Anmeldt af Vibeke Hansen – Kulturleben.dk

Året er 2018 og Erna Jensen lever et stille liv i Sønderjylland sammen med plejesønnen, den enfoldige Kalle, men sådan bliver det ikke ved med at være. Kalle bliver indkaldt til militærtjeneste i den tyske hær og så går Erna i aktion. Kalle har lægens ord for at han ikke egner sig til at komme i krig så først prøver hun på at få Kalle med hjem igen. Men selv hendes gode kålpølse kan ikke formilde den tyske kommandant, der dog, med henvisning til hendes gode moderhjerte, undlader at arrestere hende.

Erna må i gang med plan B – og den kommer i form af en ung desertør, som hun bytter tøj med og derefter som Julius Rasmussen bliver soldat i hæren, så hun selv kan passe på Kalle.

Den lokale landbetjent og enkemand Meyer er blevet Feldwebel i den tyske hær, og heldigvis har han et godt øje til Erna, så han går med på bedraget og sørger for at Erna ikke afsløres.

Det afstedkommer nogle galgenhumoristiske, sjove og også for Erna, som ene høne i kurven, nogle mere udfordrende situationer, men som den stærke og handlekraftige kvinde hun er, klarer hun strabadserne lige så godt som enhver anden soldat, og psykisk ofte stærkere.

Erna i krig, handler som sådan ikke om 1. verdenskrig og Erna som soldat, endda i forreste frontlinje, også kaldet kødhakkeren, men derimod om Ernas egen private krig i kampen for alt hvad hun har kært, og alt hvad hun har gjort op med i forhold til sin fortid. Hendes moderhjerte er stort, hvilket også kommer hendes deling til gode, og for alt det, der betyder noget for hende, er hun soldat dybt i sin sjæl.

Krigen er blot en medspiller i historien om den brave, lidt naive og meget handlekraftige Erna, der helt bogstaveligt vil gå gennem ild og vand og endda ægteskab for at redde Kalle, og hun tænker ikke over at hun, i al sin, til tider misforståede moderlige omsorg og beskyttertrang fratager ham muligheden for at vokse menneskeligt, og samtidig i andres øjne gør ham endnu mere ”tumpet” end han er.  Og han er slet ikke så tumpet, for som Kalle siger ”Den tumpe der ved han er dum, er klog”, og Kalle besidder sin egen jordnære visdom, hvilket især kommer til udtryk og bliver rigtigt overbevisende i en af filmens sidste scener.  Sylvester Byder er sød og let at elske som Kalle, men rollen flyder en lille smule ud. Det er en skam for Sylvester Byder har talentet til at kunne give den mere karakter.

Hele 2 mænd bejler til Erna, så et lille trekantsdrama er også inkluderet i historien. Ulrich Thomsen har den skønne rolle som Meyer, en mand der med ét konfronteres med store følelser, der skal håndteres. Han vil gerne giftes med Erna og sætter derfor sin egen sikkerhed og troværdighed over styr, værdier der ellers er hans varemærke. Ulrich Thomsen mestrer, ligesom Trine Dyrholm, den fascinerende kunst at formidle det usagte ord via mimik og holdning alene.

Det er altid en positiv oplevelse at se Anders W. Berthelsen, og han er som skabt til rollen som den både beslutningsdygtige og blide smed fra Jels. Berthelsen udstråler varme og forstående rummelighed og forbindelsen mellem ham og Erna drysser lidt eventyrstemning ud over filmen.

Og som i alle gode eventyr, skal prinsessen så grueligt meget igennem, før hun bliver lykkelig i sit kongerige. Og prinsen fra Jels hjælper hende til at finde vejen ind til sig selv og at se på livet, sig selv, og ikke mindst på Kalle med nye øjne.

Der er en mildhed, der trækker en fin rød tråd igennem filmen. Selv midt i krigens rædsler, med alt hvad det fører med sig af voldsom død, lemlæstelse og håbløshed i uendelig venten på det tilsyneladende uundgåelige, er der en mild, lys og verdensfjern varm boble, dér i skyttegraven under jorden. Den tager os med til et helt andet sted, og gør både bomberegnen udenfor og rædslerne indenfor til en uvirkelig biting. 

Ernas lever sit liv i nuet og handler derefter. Hun er ikke et menneske, der åbner hjertet for hvem som helst, eller måske snarere for ingen, men hendes historie og indre liv beskrives fint og gennemført igennem de mennesker, der omgiver hende, hendes relationer til og reaktioner på dem. Med et blik og med alle følelser malet i ansigtet, inviterer Trine Dyrholm os ind i Erna, så vi lærer hende rigtig godt at kende. Som altid, borges der for topkvalitet når Trine Dyrholm er på rollelisten.

Naturligvis kommer der også nogle sandheder på bordet, for smeden fra Jels forstår også det med at åbne døre i sine medmennesker så via den kemi, der opstår mellem de to, får vi et glimt at Ernas fortid, hende forbandelse, Kalles historie og grunden til at Erna har valgt at leve sit liv alene. Alt det skal ikke afsløres her, men nydes i oplevelsen på det store lærred.

Erna i krig er en stille og skæv historie, fortalt med lige dele sødme, alvor og humor, og en dejlig varm filmoplevelse hvor man er godt underholdt fra første til sidste sekund.  Det er visuelt flot og vi er i suverænt godt selskab med Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen, Sylvester Byder og alle de andre. En velspillet og flot film, der dog ikke efterlader sig voldsomt dybe spor.

Medvirkende:
Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen, Sylvester Byder, Ari Alexander, Elias Munk, Anterro Ahonen, Emil Aron Dorph, Mads Landelund, Aksel Ojari, Patrick Descamps, Jørn Holstein, Hugo Henry, David Dumont, Helle Bo, Gert Raudsep, Heino Seljmaa, Andreas Perchewski, Ingo Brosch

 

Instruktør:
Henrik Ruben Genz

 

Manuskript:
Henrik Ruben Genz, Bo Hr. Hansen

 

Filmatisering af Erling Jepsens roman.