Far hedder Agnete
”En helt almindelig familie”
Nordisk Film – Panorama i Fredericia. Den 10. marts 2020
Anmeldelse af Michael Hansen – Kulturleben.dk
Da familiefaderen Thomas erklærer at han ønsker at skifte køn forvandles hele den lille families sikkerhedsnet og tryghed radikalt. Mange problematikker kommer op til overfladen omkring Thomas beslutning og mest voldsom er den yngste datter Emmas reaktion. Kan min far hedde Agnete og være en kvinde? Sammen kæmper familien med de store frustrationer som faderens kønsskifte fører med sig. Frustrationen over at miste Thomas og alle de manglende svar omkring problematikken omkring transkønnethed generelt.
Instruktør og forfatter Malou bruger sin egen livserfaring som datter til en far som skiftede køn som omdrejningspunkt for filmen. Filmen er på alle måder sober og overbevisende i sin ægthed og dens største force er ubetinget at den ikke vil det hele på en gang, men holder sig til datteren Emmas reaktion og kamp for at forstå det nye og utrygge. Filmen bruger ikke meget energi på at fortælle om omverdens reaktioner over Thomas kønsskifte. Det ville ellers dramaturgisk være en spændende og fristende optrapning af godt gedigent drama. Men Malou Reymann har sin egen historie at formidle og derfor bliver helhedsindtrykket så oprigtigt og vedkommende. Der svælges ikke i sentimentalitet eller smarte filmtrick og vinkler. Til gengæld bliver vi mødt med et nutidigt kammerspil som i form og udtryk heldigvis stadigvæk har sin berettigelse midt i nutidens hæsblæsende digitale medieverden. Tempoet, fortælleteknikken og karakter skuespillet er i højsædet og der kræses for de empatiske og realistiske følelser på det store filmlærred, hvilket gør hele mødet med personerne i ”En helt almindelig familie” til en stærk oplevelse.
Malou Reymann skal roses for sin fortolkning og troværdige manuskript og i særdeleshed for instruktionen. Det kræver mod og indsigt at turde lave en dansk film om transkønnethed og gøre den så enkelt forståeligt. Filmen bliver godt nok renses for alle de udfordringer som Thomas udsættes for kropsligt og psykisk samt Carolines (hans kone) kamp med skilsmisse og tabet af sin mand. Den bevæger sig klogt omkring Emmas univers og fortæller en ren og hudløs historie om hendes oplevelser, og vigtigst, på hendes præmisser.
Skuespilpræstationerne er hele vejen rundt blændende og dejlig ukompliceret i sin dagligdagsform. Det er levende mennesker som vi alle kan identificere os med og uanset det specielle emne, så bør denne film få et stort bredt publikum, fordi den i sin ærlighed og retoriske lethed henvender sig til alle og på den måde bliver en klog øjenåbner omkring emnet. Den kan vi alle lære noget værdifuldt af.
Kaya Toft Loholt er et fund til rollen. Hun håndterer den store rolle med en stærk indre indlevelse som aldrig flytter udenpå og derfor er troværdig hele vejen rundt. Hun klæ´r filmlærredet optimalt, og aldrig er man i tvivl om hvad der foregår i Emmas tankeunivers. En stor svær opgave for så ung en pige, men sammen med Malou Reymann løfter hun opgaven op i stjernehøjder.
Mikkel Boe Følsgaard har en smuk tilgang til rollen som Thomas/Agnete. Hans præstation er både smuk og rørende og han får os til at sympatisere med Agnete på en måde som vidner om at den ægte varer altid vinder i en god historie. Ingen påtagethed eller dramatisk overflok på trods af sårbare emnet. Agnete har vores fulde forståelse og støtte og hvor er det vigtigt for filmens bæredygtighed. I min optik nok Mikkel Boe Følsgaards største præstation til dato.
Filmens force er ubetinget skuespillet og Malou Reymanns ærlige tilgang til emnet. Det er tydeligt at omdrejningspunktet er Malous egne oplevelser og dejligt befriende med en stærk og flot film med en ukompliceret tilgang.
CREDITS
Instruktør og forfatter:
Malou Reymann
Producere:
Matilda Appelin & René Ezra
Executive producer:
Henrik Zein Line producer:
Christel C. D. Karlsen
Fotograf: Sverry Sørdal,
FNF Klipper: Ida Bregninge
Production designere: Sabine Hviid & Kristina Kovacs
Lyd designere: Thomas Arent & Hans Christian Arnt Torp
Hår & makeup designer: Henrik Steen
SFX-makeup: Thomas Foldberg
Chefkostumier: Camilla Nordbjerg
MEDVIRKENDE:
Emma
Kaya Toft Loholt
Thomas/Agnete
Mikkel Boe Følsgaard
Caroline
Rigmor Ranthe
Helle
Neel Rønholt
Naja
Jessica Dinnage
Petra
Hadewych Minis
Vibeke
Tammi Øst
Morfar Leif
Kristian Halken
Peter Toastmaster
Peter Zandersen
Youssef
Omar Abdel-Galil
Sofia
Shireen Rasool Elahi Panah
Casper
Wilfred Schandorff Worsøe
Jeanette
Rikke Bilde
Læge
Nicolai Dahl Hamilton
Sara
Sara Bonde Tuxen
Beauty Technician
Virginia Quetglas
Chantal
Anne Sophie Jørgensen
Stephanie
Eva Marie Jørgensen
Carolines Veninde
Lucca Savana Barrow
’En helt almindelig familie’ er produceret af Nordisk Film Productions A/S med støtte fra Det Danske Filminstitut i samarbejde med Danmarks Radio.