Fejende flot festfyrværkeri af dans og kærlighed

”Dirty Dancing” på Musikhuset Aarhus – Producent One and Only Musical Teater

Lørdag den 24. oktober 2020

Anmeldt af Michael Hansen – Kulturleben.dk

 

I 1987 fik dansefilmen ”Dirty Dancing”  med Patrick Swayze og Jennifer Grey sit gennembrud i hele verden. Filmen fik hurtigt kultstatus og alt fra skrigende ”Swayze-hungrende” teenagers til brovtende håndværkere, som normalt så mere actionprægede movies, fandt hen i biografens mørke og hengav sig til denne kærlighedsfyldte musikfilm, som var repræsentant for alt det sukkersøde og amerikanske i Hollywoods filmindustri. Men ”Dirty Dancing” kunne mere end at få unge piger til at ”sukke”. Ud over den var yderst velspillet og velkomponeret, så kunne både dans, sang og musik løfte hele herligheden op, hvor englene synger. Lige som samtidens filmversion ”Grease” handler den ikke om særlig meget, men pyt med det, fordi den kan underholde og man får hele rutscheturen igennem følelsesregistret og samtidig bliver sjælen forkælet med lækker musik og mennesker. Kort sagt en kæmpe succes på verdensplan. En film som rigtig mange, inklusiv mig selv, har set rigtig  mange gange.

Jeg var på det tidspunkt ansat på det særdeles politisk røde teater, Fiolteatret på Halmtorvet i København, dengang i 80’erne, og alle de politiske ideologier på teatret ville lide under stor krænkelse, hvis man gik ind og så ”Dirty Dancing”. Det var ganske enkelt noget amerikansk propaganda-pis. Men vi gjorde det alligevel allesammen i det skjulte og snakkede ikke om de syndige biografbesøg i Dagmar. Men under en våd premierefest på teatret kom en stakkels instruktørassistent til at erkende, at hun elskede ”Dirty Dancing” og pludselig sprang ballonen samt de politiske ideologier, da alle indrømmede, at filmen var mere end genial i sit underholdningsbarometer, og selv den ærkerøde teaterleder havde set filmen to gange og elskede den. Kort sagt filmens overskudscharme havde gjort den til hvermands eje, og kultstatussen er uomtvistelig opnået.

For 5 år siden satte One and Only Musical Teater meget modigt filmen op som en forklædt musical på scenen i København. En konceptmusical som både skulle leve op til publikums uoverskuelige forventninger samt gendanne alle de locations som findes i filmen på en scene. En næsten umulig opgave, som samtidig skulle kunne levere skuespil og danseklasse i Patrick Swayze og Jennifer Grey klassen. Til alles overraskelse lykkedes det overordentlig godt og en stor succes var i hus.

Nu har One and Only Musical Teater igen i samarbejde med Musikhuset Aarhus sat ”Dirty Dancing” op – og igen med Silas Holst og Mathilde Norholt i titelrollerne. To velvalgte til to kultroller som vi alle elsker og har en sårbarhed omkring. Ingen må ødelægge vores forestillinger om, hvem Johnny og Baby er. Og takket være begges både talentfulde og kraftfulde fortolkninger, charme og aller helvedes flotte dans, så når forestillingen så langt i mål som den ellers kan, når man taler om en transformation fra film til scenen.

Silas Holst og Mathilde Norholt tager os med på en kæmpe dannelsesrejse, hvor Johnny rejser fra den uselvstændige, mindreværdige og ligegyldige score-guy til en respekteret ung mand med fremtiden foran sig. Babys rejse er fra ung pige til en moden kvinde med meninger, mål og holdninger. Begge rejser lykkedes fantastisk og vi kan både identificere og nyde disse smukke mennesker på rejsen, takket være et stort ambitiøst arbejde med både fortolkningerne og koreografierne.

Jeg vil undlade at komme med en storstilet og gennemarbejdet resume af handlingsforløbet, da mindst 99 % af dem, som læser denne anmeldelse, har set filmen og slipper derfor for en langtrukket gentagelse.

Men hele det univers som vi kender fra filmen bliver leveret på alle parametre. Scenografien bliver afviklet med Led-lamper på store Led-skærme som frigør muligheden for at befinde sig i en skovsø og i et splitsekund senere vende tilbage til prøvesalen på feriestedets danseskole. En scenografi-form, som her i ”Dirty Dancing” har sin fulde berettigelse, når filmisk location skal flytte til scenen. Hele scenografien er buldrende flot og farverig og stemningsfyldt takket være en flot grafisk og animationsmæssig forkælelse for detaljerne.

James Sampson, Christian Lund og Line Krogholm synger de velkendte hits så taget letter. Danserne vælter os alle omkuld med deres uimodståelige talent for dans, intensitet og professionalisme. Anders Bircow får latteren til at runge med sin kleptomanagtige storskrydende og selvfede gæst på feriecentret. Karina Frimodt, som vi kender fra ”Vild med dans”, danser så hudløst flot, at vi glemmer, hendes skuespiltalent måske er lidt uprøvet i forhold til resten af castet. Jeff Schjerlund når Rune Klan-højder med sin forkælede, kejtede og naive Neil Kellerman, som er nevø til feriecentrets chef, når han skal holde hele underholdningsindustrien i gang på feriecentret samtidig med han skal score Baby, som er omgivet af lækre fyre, ansat som tjenere på centret.

En scene man aldrig glemmer fra filmen er ”Lisa’s Hula”. Babys storesøster Lisa Houseman er vant til at være den smukke storesøster, men under anden akt oplever hun en lille deroute, hvor Baby overhaler hende udi det kvindelige. Ved feriecentrets talentkonkurrence optræder Lisa med Hawaii- nummeret ”Lisa´s Hula”, som både antyder manglende sangtalent samt overkoreograferet dans på speed. En scene jeg frygtede ville gå tabt i en dansk udgave, men Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansens udgave overhalede faktisk originalen i underholdningsværdi og fik eftermiddagens største velfortjente bifald.

Med den svenske skuespiller og instruktør Philip Zandén ved roret som instruktør og med Tim Zimmermann og David Scotchford fantastiske koreografier, lander hele forestillingen som en helstøbt, fejende flot og hæsblæsende forklædt musical, som alle kan være tjent med. Storopsatte dansescener og musikken fra 60’erne tager os med storm, og som helhed lykkes ”Dirty Dancing”, fordi den er tro mod det, vi forventer og samtidig er ambitiøs og dragende med sin charme og professionalisme.

“Dirty Dancing The Musical” af Eleonor Bergstein. Oversat af Trine Dansgaard

Sange af bl.a.  Eleonor Bergstein, Conrad Helfrich og et utal af originale sange fra  perioden

Instruktion: Philip Zandén

Koreograf: Tim Zimmermann og David Scotchford (original koreografi)

Scenografi: Paul Edwards

Videodesign: Philip Sundbom/Johan Larsson

Kostumedesign: Marianne Lunderquist

Kapelmester: Thomas Jaque/Joacim Pedersen

Executive Music producer: Joacim Pedersen

Producent: Jesper Winge Leisner

Medvirkende:

Mathilde Norholt, Silas Holst, Karina Frimodt, Jeff Schjerlund, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Andrea Vagn Jensen, Morten Lützhøft, Ole Boisen, Andres Bircow, Joacim Lind Graae Tranberg, James Sampson, Kim Ace Nielsen, Christian Lund, Christian Mosbæk, Linnea Stenbeck, Line Krogholm, Steffen Hulehøj Frederiksen, Malene Koch, Kristine Yde, Morten Daugaard, Lasse Dyg, Nadin Reiness, Gustav Kvale, Lisa Johanne Stokseth, Hannah Ohlsson og Jamie Cox

Spiller i Musikhuset Aarhus til 7. november, og igen fra 29. april til 6. maj 2021. Spiller på Falconer i København fra  4. marts 2021.

Producent: One and Only Musical Teater

Foto: Miklos Szabo