Bjergtagende rejse i det indre univers

Teatersalen Odeon – Odense Teater – Mandag den 30. september

Anmeldelse: Michael Hansen – Kulturleben.dk

Midt på en tom scene står 15-årige Christopher, en kejtet og mimikløs dreng med Asperger syndrom. Scenografien er et stilistisk og symbolsk univers af rammer og skjulte kasser. Alt sat i matematisk struktur og system lige som Christophers hjerne. Hele den stilrene og stringente scenografi er Christophers indre univers. Udenfor den kryptiske arena sidder resten af skuespillerstaben, afventende og parate til at lade sig kaste ind i Christophers besværlige og overlogiske verden.

Nabokonen Mrs. Shears hund Wellington er brutalt blevet myrdet med en havegreb. I Christophers nuanceløse verden uden mellemtoner, han kan kun acceptere rød og orange, er det mest logiske at starte et storstilet stykke detektivarbejde for at finde hundemorderen.

Christophers far Ed, som er en jævn alenefar fra arbejdsklassen, er på ingen måde enig med sønnens dispositioner. Han kender Christophers snørklede tankegang og øjner straks problemer forude i projektet.

Siobhan er Christophers lærerinde, men mellem linjerne er hun også den orange dame som er symbolet på hans indre stemme. Siobhan lokker Christopher til at skrive en bog om detektivarbejdet og hele teksten i bogen, som Siobhan læser op på scenen, er grobund for dynamikken og handlingen i ”Den mystiske sag om hunden i natten”. Forestillingen er dramatiseret af Simon Stephensen ud fra Mark Haddons fantastiske bog af samme navn.

Ed har fortalt Christopher at moderen er død på hospitalet for nogle år siden, og igennem detektivarbejdet afslører Christopher at moderen og nabokonens mand Mr. Shears havde et forhold og at manden derefter er rejst. Christopher kan ikke lyve og forældrenes løgne rammer ham ekstra hårdt i hans kompliceret tankeverden og da han samtidig finder 43 uåbnet breve fra moderen som har prøvet intenst, at komme i kontakt med ham, erfarer han at moderen i virkeligheden er i live og bor i London sammen med Mr. Shears.

For Christopher som lever i konstant berøringsangst og skræk for alt nyt og ukendt, han gennemfører hele forestillingen uden at træde på stregerne på scenegulvet som er tegnet op som et regneark, bliver det mareridtsagtige og total skræmmende ude i den ukendte verden pludselig en nødvendighed for Christopher da han beslutter sig for at rejse hjem til moderen i London da det afsløres at faderen har myrdet Wellington.

En apokalyptisk mareridtsrejse starter nu for den struktureret og tryghedskrævende dreng da sikkerhedsnettet bliver revet væk under ham og banderolen bliver klippet over til en løsrivelse fra vanernes fængselsagtige og klaustrofobiske førergreb. Men for en Asperger slippes de hårde livsbetingelser ikke så let, og kampen bliver hudløs og gribende.

Midt i alt galskaben og midt i den kalejdoskopiske rejse igennem en Aspergers regelbundne ritualer og de OCD agtige nødvendigheder tager hele balancen i forholdet til de andre skuespillere og roller en spændende drejning. For hvem er egentlig mest ”normal” i virkeligheden? Ham som lever efter et fast mønster og i en struktureret kuppel, som giver ro og helhed, eller dem som febrilske famler rundt i løgne, intriger og stress?

I alt sin alvorlighed bliver stykket heldigvis også ustyrlig morsomt. Ikke fordi de klovner sig igennem på scenen, men fordi stykkes Memisis af spejlbilleder afslører os som både håbløse og groteske, men også hjertevarme i vores egenskab som mennesker og fordi Christopher i hele hans afdæmpede Aspergerverden er så vanvittig morsom og fantastisk i sin timing.

Da jeg første gang så Kristoffer Helmuth i 2016 i den socialrealistiske vampyrforestilling ”Lad den rette komme ind” på Odense Teater, var jeg omgående forelsket i Kristoffers talent. Dengang stod han også på scenen som en dreng med problemer. Dengang handlede det om omsorgssvigt. At dette voksne menneske kunne formidle et barns tankegang og både kropsligt og psykologisk fortolke og spille så ægte, havde jeg sjældent set. Karrieren har vist rigtig mange triumfer som vidner om talent i verdensklasse, så min forventning til i aften hvor han atter skulle formidle et ungt menneske med problemer var meget stor. Og den blev i den grad indfriet. At spille et barn med Asperger syndrom plus 500 kg. andre diagnoser kræver i den grad et stort og intelligent talent og det har Kristoffer. Rollen Christopher har pga. sin sygdom et mærkværdigt og næsten stilistisk kropssprog, men sværest må det som skuespiller være at skulle formidle en rolle med så mange følelser næsten mimikløst. Men med Kristoffers præstation får vi ikke et sekund hvor vi er i tvivl om hvad tankevirksomheden inde i det unge menneske handler om. Han har rollen så meget i sig og sit indre, at hele hans udstråling sitrer at angst, intensitet, frustration og undren over omgivelsernes adfærd. Stort spil fra en stor kunstner.

Både stykkets form og Kristoffer Helmuths stjernepræstation gør det svært at skulle spille op til. Men heldigvis tager hele ensemblet et jerngreb om seriøsiteten og jonglerer ekvilibristisk med mange små og vigtige roller for historiens helhed. Og de får den verden udenfor Christophers til at leve og sprudle. Både i gribende og morsomme øjeblikke.

Hele forestillingen fortjener et stort publikum. Det var dejligt at opleve mange unge mennesker valfarte til forestillingen da vi var der. Kristoffer og resten af gruppen leverer et næsten fortrolig spil ud til salen og man føler at man er deltager i noget meget underholdende, stærkt og privat. Det er rigtig flot set og instrueret af Jacob Schjødt, men allerede med ”Lad den rette komme ind” og ”Jorden søjler” viste, at Jacob Schjødt kan skabe et intimt forum og intensitet omkring en stor historie med mange mennesker. Jacob Schjødt er ubetinget en af de stærkeste instruktører som vi har lige nu.

 

 

 

 

Medvirkende

 

Kristoffer Helmuth                          Christopher

Lila Nobel                                         Siobhan

Mikkel Bay Mortensen                     Ed

Meike Bahnsen                                 Judy

Claus Riis Østergaard                      Politibetjent / Stemme 2 / Mr. Thompson / Ben m.fl.

Anders Gjellerup Koch                   Pastor Peters / Vagthavende / Stemme 4 / Nr. 44 / Onkel Terry m.fl.

Hanne Hedelund                              Mrs. Alexander / Stemme 3 / Kvinde i toget / Sikkerhedsvagt m.fl.

Natalí Vallespir Sand                      Mrs. Shears / Stemme 1 / Mrs. Gascoyne / Dame på gaden / Kvinde i toget m.fl.

 

Bearbejdelse                                     Jacob Schjødt og Mathias Rosenkrands Bech

Iscenesættelse                                  Jacob Schjødt

Scenografi og kostumer                  Astrid Lynge Ottosen

Lysdesign                                          Andreas Buhl

Lyddesign og musik                         Daniel Fogh

Dramaturg                                          Mathias Rosenkrands Bech

Oversættelse                                     Christian Bundegaard